this post was submitted on 12 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hejsa :)

Jeg er en 25 årig kvinde som læser på 2 semester på en bachelor. Det er først for nyligt, at jeg er begyndt at leve som et ungt menneske, da jeg har brugt størstedelen af 20’erne og min barndom på overlevelse. Jeg er vokset op i systemet, og da jeg fyldte 18 stod jeg og var hjemløs efter et groft overfald fra min far. Jeg flyttede på krisecenter i 10 måneder og var heftig misbruger.

Nu er jeg 25 og ude af det hele - hvilket også giver plads til, at jeg kan mærke mig selv. Jeg føler nu en dyb sorg over, at jeg har mistet så mange år på at kæmpe. Jeg har ikke rigtig fået lov til at være ung på den måde jeg er nu. Jeg oplever også, at min omverden møder mig på en bestemt måde. Mange af mine medstuderende er 19-21 år gamle, og deres svar til at jeg er 25 er oftest “det kan man ikke se”. Retorikken omkring min alder er meget, at jeg er “ældre”. Dem jeg kender på min egen alder er ligeledes allerede i færd med børn, forlovelse etc. Jeg føler at jeg har en klump i maven over det. Jeg føler mig ekstremt stresset over, at min omverden behandler mig som om, at min udløbsdato snart er nået og at jeg skal skynde mig at få børn. Samtidig føler jeg et enormt stort behov for at opleve, at være ung, at prøve alle de ting jeg aldrig har fået lov til. Jeg føler at jeg er blevet frarøvet min ungdom, hvilket er så ironisk da jeg stadig er ung og netop mister endnu mere af den ved ikke at nyde det og føle mig stresset.

Jeg ved godt at min verden er lille, og at min bekymring i det store billede blot er bagateller, for jeg er stadig meget ung! Jeg har nok bare brug for nogle ydre perspektiver, og en følelse af, at det hele nok skal gå :)


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Leoronaz at 2024-03-12 15:41:29+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

sejr93 at 2024-03-13 06:24:59+00:00 ID: kuncxxk


For det første, så nøj hvor lyder du til at være sej! Ikke mange mennesker vil kunne klare det du har gjort.

Det sagt, så skal du slet ikke lade dig presse. Du er 25 ikke 45, du har rigeligt med år foran dig til at få det du søger. Jeg sidder her som 30 årig og kan godt relaterer til din følelse. Men det er ikke vigtigt. Om du er 25 eller 35 når du får børn er ikke vigtigt. Det vigstigste er at du gør det, når du føler dig klar til det.

Jeg syntes du skal bruge de næste par år på at være ung, nyd den ungdom du mener du er blevet frarøvet. Den tid bliver kun svære at få jo ældre du bliver. Så kan du altid få børn på et senere tidspunkt.

Når vi sammenligner os med andre, så ser vi oftest kun de gode ting og sammenlinger os med det. Det er vigtigt at huske. Vi er ret mange, som ikke har lykkedes at finde den rette når vi runder 30. Jeg vil faktisk sige jeg oplever mange som har børn men er single. Tænker heller ikke det er drømme secnariet. Så ville jeg personligt hellere vente til man er lidt ældre også forhånbentlig blive sammen.

Fedt du sådan åbner dig og deler historien, det har jeg stor respekt for.

Håber dig alt det bedste!

Hvis det bliver for meget med alle de unge, så sig til, så er du velkommen til at tage en bytur i Herning, så skal jeg nok vise dig at vi er andre "gamle", som ikke lever villa, vovse og volvo livet. :D