this post was submitted on 12 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Alt for mange af os kender godt fænomenet, at pakkeposten ikke leverer pakken med undskyldninger om, at "der var ikke plads" (foran døren) eller "der var ingen hjemme", hvorefter vi kan køre langt for at hente pakken.

Jeg er begyndt på følgende strategi:

Hvis pakkeposten har snydt, kontakter jeg afsenderen og beder vedkommende sige til f.eks. Post Danmark, at de skal rette fejlen. Hvis ikke Post Danmark efterlever anmodningen, annullerer jeg salget. (Fordi det er afsenderen, der er ansvarlig for at vælge en transport, der kan levere, og som er kunde ved transporten.)

Min holdning er, at den slags omdirigeringer uden betaling reducerer pakkepostens motivation for at snyde, og det giver forhåbentlig afsenderen nogle bureaukratiske problemer, som kan motivere dem til at klage til deres kunde.

Er der nogen umiddelbare problemer, som gør det til en dum idé? Min barndomsnaive tro på markedsmekanismer bilder mig ind, at pakkeleverandører og/eller sælgere ikke bare griner og sætter prisen tilsvarende op.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/olewolf at 2024-03-12 17:14:37+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

MetalCarGuy at 2024-03-13 07:16:08+00:00 ID: kun7wr0


Jeg har sendt pakker med GLS/Postnord i 4 år med boligtilbehør i umiddelbart prisleje på 100-5.000 kr. per pakke. Her kommer mine førstehåndserfaringer:

Nogle kunder kan bare ikke kan fordrage enten GLS eller Postnord. De butikker jeg har arbejdet i, har altid tilbudt mindst disse to leveringsformer, for at dække så mange kunder ind som muligt og give dem valgmuligheder. Dog var der den ene virksomhed jeg var i. Her blev min kollega og jeg så irriterede på Postnord, at vi tog en alvorlig snak med ejeren om at afskaffe dem som mulighed på vores hjemmeside. Hans argument for at beholde dem var, at mange af de GLS-pakkeshops han havde i sit område var for shady, men Postnord lå i Meny, så det var meget tryggere...

Din oplevelse sker begge steder, omend lidt oftere hos Postnord. Som virksomhed taber man kunder, hvis ikke man tilbyder begge dele og det tab vil være større end de udgifter der vil være ved reklamationer.

Derudover er det stadivæk et meget lille antal kunder, der stædigt holder fast på deres ret ved hjemmeleveringer. Udgiften ved at få en ansat til at kontakte Postnords Kundeservice, sidde i halv til en hel time og komme igennem til en person, som måske ikke en gang gider hjælpe og fortæller, at pakken er registreret i pakkeshoppen, så nu kan den ikke blive afsendt igen, vil være større end blot at lade pakken gå retur og give kunden pengene retur, for så at sælge varen til en ny kunde i stedet.

Selvfølgelig spiller værdien af pakken også ind i hvor vigtigt det er for virksomheden at få pakken frem til kunden, men ofte vil det være billigst at lade pakke gå retur og sælge den igen.

Indtil samtlige kunder ikke accepterer, at pakken er fejlleveret, vil du højst gøre en medarbejders hverdag en smule mere irriterende.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

olewolf (OP) at 2024-03-13 07:25:05+00:00 ID: kun8mub


Indtil samtlige kunder ikke accepterer, at pakken er fejlleveret, vil du højst gøre en medarbejders hverdag en smule mere irriterende.

Jeg tænker, at "tilstrækkelig mange kunder" er væsentligt færre end "samtlige", og en reel mulighed. Hvis de gør tilsvarende mange medarbejderes hverdage en smule mere irriterende, kunne det jo få de pågældende medarbejdere til at tage en snak med deres arbejdsplads, sådan som du har gjort, især hvis der bliver målt på spildtid.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

MetalCarGuy at 2024-03-13 07:37:08+00:00 ID: kun9ll0


Overdrivelse fremmer forståelsen 😉 Men du har helt ret.