this post was submitted on 12 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Bevis

Jeg er en mand i starten af 40'erne. Jeg har en række mere eller mindre alvorlige psykiske sygdomme/udviklingsforstyrrelser, den alvorligste af dem er c-PTSD. Jeg blev diagnosticeret med c-PTSD for omkring 7 år siden, siden denne diagnosticering har det været fokus i min behandling.

Jeg har gennem 30 år modtaget forskellige former for terapi og medicinering. Det har i bedste tilfælde været en ventil, i værste tilfælde har det forværret mit psykiske helbred.

For omkring 5 år siden anbefalede en psykolog mig at kigge på [psykedelisk terapi](https://en.wikipedia.org/wiki/Psychedelic_therapy#:%7E:text=Psychedelic%20therapy%20(or%20psychedelic%2Dassisted,ayahuasca%2C%20to%20treat%20mental%20disorders.). Efter at have tygget på det i nogle år, valgte jeg at følge op på det og kom i kontakt med nogle folk der kunne hjælpe mig.

I dag er jeg "kureret" for de værste af mine PTSD symptomer.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/psyketeraama at 2024-03-12 17:45:01+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

BeatYoDickNotYoChick at 2024-03-12 21:17:18+00:00 ID: kukwwzf


Terapi virker jo for en stor portion, så det kan ikke diskrediteres, men andre såsom dig har bare anderledes behov.

Af egen personlig, faglig interesse for MDMA-assisteret psykoterapi: Hvordan vil du vurdere, behandlingen har ændret den måde, du ser og oplever de emotionelle aspekter af de traumer, du har oplevet? Hvordan har det påvirket dine erindringer af dine traumer/belastninger, særligt de emotionelle karakteristika af disse erindringer?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

psyketeraama (OP) at 2024-03-12 21:35:45+00:00 ID: kul09ey


Det lyder du til at du selv arbejder inden for psykoterapien(?), men jeg ville nu stadig mene at det i høj grad kan diskrediteres. I alle fald andre former for PTSD behandling som kun lindrer, ikke helbreder. Sidst jeg læste en metaundersøgelse om det, helbredte psykedelisk terapi i ca 2/3 af tilfældende.

Jeg ser helt anderledes på det. Jeg oplever mine minder som om jeg åbner en bog, kigger på dem og tænker "så skete der det der og så skete der det der fucked up, wow tænk at jeg har oplevet det". Altså neutralt og ofte nærmest nysgerrigt.

Jeg ser med empatiske øjne på flere af mine krænkere. Jeg har fået en forståelse for at de har gjort mod mig som der selv er blevet gjort mod dem. De gjorde bare hvad de havde lært og var blevet kodet til.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Sufficient_Hat5703 at 2024-03-12 22:03:47+00:00 ID: kul5b52


Jeg har haft præcis samme oplevelse med at have et andet syn på tidligere oplevelser, som du beskriver her og at have en følelse for empati og forståelse for folk, der har gjort mig ondt, efter psykedelisk terapi.

Jeg har taget psilocybin i terapeutisk øjemed tre gange det sidste år, og det har rykket meget. Jeg har ikke oplevet det helt samme gennembrud, som du beskriver, men er begyndt til "almindelig" samtaleterapi på fast basis for at angribe de ting, jeg ønsker at forandre fra flere sider.

Dejligt med en positiv historie!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

psyketeraama (OP) at 2024-03-12 22:12:21+00:00 ID: kul6uob


Smukt at høre.

To tilfælde er ikke ens, jeg har måske været mere fastlåst end dig?

I lige måde :)

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

BeatYoDickNotYoChick at 2024-03-12 21:52:51+00:00 ID: kul3ccm


Jeg er psykolog, ja, og jeg har længe haft stor interesse for MDMA-AP og PTSD og har arbejdet teoretisk inden for disse områder over flere år. Med al respekt har din holdning ikke afsæt i videnskaben. Omtrent halvdelen/lidt over halvdelen får gavn af de konventionelle behandlingsinterventioner for PTSD, og terapi fremstår bedre end medicin. MDMA-AP ser ud til at være mere effektivt, men dermed sagt er det decideret farligt for folk med lidelsen at påstå, at konventionel behandling kan diskrediteres.

Og tak for besvarelsen. Det er virkelig interessant at læse om, særligt da de mekanismer, der ligger til grund for behandlingens effektivitet, stadig mangler at blive afdækket. Det kunne også være spændende at afdække, hvor meget af effekten der er drevet af hhv. terapien og af MDMA alene.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

psyketeraama (OP) at 2024-03-12 22:19:32+00:00 ID: kul83nw


Og undskyld for at tale sådan om din profession. Jeg har mere eller mindre kun haft dårlige oplevelser med konventionel terapi. Men jeg forstår at mit tilfælde er og har været komplekst, så det er tilgiveligt at fagfolk ikke har vist hvordan de skulle forholde sig til mig

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

BeatYoDickNotYoChick at 2024-03-12 22:37:43+00:00 ID: kulb830


No worries. Er glad for du fik den rette hjælp. Different strokes for different fokes. For mig har terapi også været hit and miss. Jeg håber selv på at involvere mig i arbejdet med psykedelika en gang i fremtiden, men nu må vi se. God aften til dig!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

psyketeraama (OP) at 2024-03-12 22:43:45+00:00 ID: kulc912


Tak for det.

Meld gerne tilbage når du slår dig ind på den vej ;)

Tak og i lige måde

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

psyketeraama (OP) at 2024-03-12 22:11:04+00:00 ID: kul6mlo


Dejligt at høre, men jeg vil nu holde fast i at det bestemt ikke er de tal jeg har mødt når jeg har læst om det, fra diverse universiteter etc etc. Men det er svært at holde fast i at have ret, når man taler med en fagmand som dig ;)

Om ikke andet kan jeg konstatere at de 15(?) års aktiv og regelmæssig terapi (flere forskellige former og også reel PTSD terapi) jeg har modtaget, fordelt på 30 år, mere eller mindre ikke har haft nogen virkning, udover som en ventil. Men det er en anekdote og har jo som sådan ikke nogen værdi udover at belyse mit tilfælde.

Ja det er et vanvittigt spændende felt, endda uden at tænke på min egen diagnose. Terapien er ikke så anderledes end andre former jeg har oplevet. Og så alligevel, da han altid holdt fast i at jeg skulle mærke følelsen og hvad den dækkede over, hvor andre terapeuter gerne bare ville snakke rationelt om hvad der var sket. Så jo, den var vist egentlig ret anderledes haha.

MDMA'en åbnede op, terapien fastholdt, tror jeg er den korte udgave. Psilocybinen var magi