Stuebirken at 2024-03-12 18:22:26+00:00 ID: kuk2skc

Jeg havde fornøjelsen af, at væren en pige på 15-16 år da internettet i midt 90'erne blev allemandseje her i Danmark.

Der var absolut nul kontrol med, hvad vi unge foretog os på nettet, eller med hvad vi blev udsat for især af grand voksne mennesker, der pludselig kunne gemme sig bag en skærm og et nick, og dermed stikke alt hvad der har med moral, etik og sociale omgangsformer en stiv langemand(det var godt nok somregel noget andet "stift" vi tøser blev tilbudt).

Eller der var selvfølgelig den gode Rudy Frederiksen, som ironisk nok på mest formfuldendt vise demonstrerede, at: nej, internettet er ikke og bliver aldrig et sted hvor børn bør færdes alene.

Hold nu kæft hvor er jeg blevet udsat for nogel virkelig, virkelig! grænseoverskridende menneskers gennemført groteske opførsel. Fra jævnligt at blive truet med voldtægt, kidnapning og det der var værre, over at blive cyber stalket fordi de havde indlemmet en i deres syge fetich, til good ol' gammeldaws grooming. Jeg har personligt været rodet ind i 3 forskellige efterforskninger som vidne, 1 gang pga en pige der forsvandt, 1 gang pga ekstremt grove trusler på livet, hvor vi var flere som blev opsøgt IRL, og 1 gang fordi en person udgav sig for at være gynækolog og i den kapacitet forsøgte at få meget, meget unge piger til, at troppe op på hans hjemmeadresse, og han havde desværre held med sit foretagende.

Heldigvis så er jeg temmelig hårdhudet, og jeg har ingen mén af at have været en "teenagepige I fri dressur" på internettet(det er der så desværre enormt mange der har, og det kan jeg fanden gale mig godt forstå).

Det eneste positive jeg kan sige om den periode er, at der også var en hulens masse søde og rare mennesker på nettet, og jeg fik nogle meget nære og kære venner, som jeg den dag i dag har kontakt med, og som jeg jævnligt mødes med IRL.

Desværre så lærte jeg også at den menneskelige fernis meget ofte ikke er mere end en ångstrøm tyk. Der er laaaaangt, langt flere mennesker end man har lyst til at tænke på, som så absolut ikke lever efter devisen om, at man ikke skal gøre mod andre, hvad man ikke vil have at de gør mod en selv, mennesker som vitterligt ikke ejer hverken empati eller moral, og som ganske enkelt minder langt mere om rovdyr end om mennesker.

Det absolut eneste der holder dem i skak er risikoen for social udskamning. Grunden til, at de ikke vader ned i ungdomsklubben, og forsøger at kidnappe den nærmeste teenagepige, fordi de lige har lyst til lidt sjov og spas med en strømpistol og en rulle gaffatape, er ikke samfundet fælles konsensus om, at det ville være moralsk forkasteligt, for det er det helt og aldeles pisse ligeglad med.

Men med internettets næsten totale anonymitet er risiko for, at andre opdager, hvor syg i roen du er, jo nærmest ikke eksisterende, og så skal jeg denondelynemig lige love for, at psykopaterne, sadisterne og de seksuelt depraverede virkelig får åbent op for godteposen.

Min datter har godt nok en Touchpad, men den er spærret og sikret så hårdt, at selv regnemaskinen kræver et login(som kun jeg har). Det er helt bevist at det er en Touchpad og ikke er en iPad, fordi man med et Android styresystem, kan reboot til bootloader og derfra kan man ændre præcis hvad der passer en, som f.eks. at enable kameraet og mikrofonen og lukke af for steder som TikTok, YouTube og pornhub. Selvom det er gjort, så har jeg stadigvæk fysisk ødelagt både kamera og mikrofon på den.

Og nej, jeg er ikke det mindste paranoid, jeg forholder mig ganske enklet til det jeg erfaringsmæssigt ved, ligger på lur på internettet, og bare venter på at at en naiv teenager kommer forbi.