datadaa at 2024-03-12 16:35:32+00:00 ID: kujx04y

Det man burde gøre, er at gentænke det hele fra bunden, i stedet for at blive ved med at lappe på en ordning fra Den Kolde Krig.

Hvad vil man med værnepligtige, hvad vil man med fastansatte - hvad er det der skal bruges og til hvad?

Konstabler kan ikke fastholdes, da det job de uddannes til, ikke er et job man kan have hele livet. Ingen 45-årig OKS-1 kan løbe rundt som geværskytte og lave delt spring - det gider man ikke, det har man ikke formen til og det er ikke en aktivitet der passer til familieliv.

Det man burde lave, var:

12 måneders værnepligt, hvor man funktionsuddannes og i sidste del af uddannelsen har gavntjeneste i det værn man er tilknyttet. Ved hjemmesendelse står man i en mobiliseringsstyrke, hvor man genindkaldes hvert år og i tilfælde af krig/krise. Disse styrke skal være interne sikkerhedsstyrker, Host Nation og den slags.

Reaktionsstyrkekontrakt, hvor man efter vellykket værnepligt tegner kontrakt på at kunne blive indkaldt til udsendelse i tilfælde af krig. Man deltager i uddannelse hver 3. weekend, en aften om ugen eller noget i den stil. Samme system som Territorial Army i UK.

Korttidskontrakt som konstabel, hvor man binder sig til 5 års tjeneste - man modtager løn og en stor bonus ved færdiggørelse. Den kan frivilligt forlænges med yderligere 5 år - til højere løn og større bonus. Dette kan også bruges til befalingsmandsgruppen. Vil man fortsætte, kan man fortsætte som seniorsergent mm. og blive tjenestemandsansat.

Korttidsofficer, hvor man uddannes som løjtnant, har 5 års tjeneste og får sin bonus. De bedste kan vælge at fortsætte yderligere 5 år som kaptajn. Vil man fortsætte, kan man fortsætte som major mm. og blive linjeofficer resten af livet.

Linjeofficer, men store krav ved optagelse, tjenestemandsansættelse, høj løn, masser af goder osv.