this post was submitted on 12 Mar 2024
0 points (50.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Så skete det igen igen, at Postnord påstår de var forbi, men der ikke var nogen hjemme. Jeg så bilen komme fra min lejlighed og gik derfor udenfor for at modtage min pakke, men der var intet bud at se! Jeg modtager så senere den famøse mail, ja det er jo nemt at påstå ingen er hjemme når de ikke engang bruger dørtelefonen...

Jeg kigger så utallige opslag igennem herinde omhandlende postnord og deres elendige service. Fælles for mange af opslagene er at man forgæves har forsøgt at klage, hvor der så efterfølgende umiddelbart intet sker.

Kan det virkeligt passe, at det skal være så umuligt at klage over at buddene ikke leverer pakker ved hjemmelevering? Det er jo en af deres helt basale servicer der fejler for rigtig mange. Da jeg boede i villahus var det også et gamble om buddet ville komme med ens pakke eller om man skulle vente en dag mere.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Elvthee at 2024-03-12 13:57:02+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Reimick at 2024-03-12 16:50:50+00:00 ID: kujm080


Jeg arbejdede som omdeler for PostNord i mit sabbatår, og jeg må indrømme at jeg er forundret over mængden af folk der oplever det her.

For mig var det altid ekstra arbejde, hvis jeg ikke kunne aflevere en pakke, da der skulle udfyldes alt muligt på et stykke papir som så skulle i postkassen, og så derefter skulle pakken ligge og fylde i bilen resten af dagen og skulle så slæbes med ind igen på posthuset, for at skulle pakkes igen dagen efter.

Så jeg gjorde altid alt hvad jeg kunne for at aflevere pakken, og hvis der stod et mobilnummer på pakken så forsøgte jeg ofte at ringe til modtager og spørge om jeg måtte stille pakken et sted.

Så jeg kan ikke helt se fidusen ved ikke at forsøge at aflevere pakkerne fra en omdelers synspunkt. Det blev dog nemmere da man direkte på scanneren kunne vælge forsøgt omdelt og modtager derefter får en sms, men problemet har været fra før det blev en mulighed, og det bliver jo opdaget hvis man altid kommer hjem med sine pakker igen.

Så det er ikke noget jeg nogensinde selv har gjort, da jeg generelt er meget pligtopfyldende, men jeg kan bedre se hvorfor man skulle gøre det, efter det er blevet en mulighed at gøre det direkte på scanneren, men igen man kan jo ikke komme tilbage med alle sine pakker. Jeg havde altid en del overarbejde og følte at jeg var en af de langsomste, men måske har det været forbi at jeg rent faktisk at forsøgt at gøre mit job og aflevere pakkerne, og de andre kendte til et smart trick for at komme hurtigt hjem? 😅

Jeg har til gengæld oplevet at min chef ringede til mig da jeg var ved at være færdig på min rute og sagde at en af de første huse på ruten havde ringet og klaget over at have fået en sms med at jeg havde været forbi, for det kunne ikke passe da hun havde været hjemme hele dagen. Jeg ved dog at jeg havde været der tidligere på dagen og havde både trykket på klokken samt banket (både hårdt og flere gange), men jeg kørte pænt forbi igen og afleverede pakken.

Så der kan være situationer hvor pakken rent faktisk er blevet forsøgt leveret

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Elvthee (OP) at 2024-03-12 17:27:51+00:00 ID: kujsro5


Jeg har sympati med dig og jeg forstår også at det helt klart ikke er alle der gør det her nummer. Jeg har selv oplevet mest at jeg bliver ringet op af et bud og så kan få min pakke, det er ofte postnordbud på cykel så ved ikke om der er sammenhæng der?

Jeg tjekkede min postkasse, men der lå ikke en sedel i den. Jeg fik en email 14:26 der informerede om at de var var forbi 14:11, men der var jeg også selv gået ned til bilen for at modtage min pakke, jeg så bare ikke budet. Ved ikke om de gemte sig inde i bilen or what.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Reimick at 2024-03-12 18:33:06+00:00 ID: kuk4r5x


Jeg var omdeler i bil, og det med at putte sedler i postkassen stoppede omkring 2018, så vidt jeg husker

Altså nu ved jeg ikke hvad der er sket ved dig, men forstår ikke at han skulle være kørt ud til dig uden så at forsøge at aflevere. For mig at se kan det kun give mening, hvis man slet ikke har været i nærheden (selvom det stadig er forkert)