Hejsa :)
Jeg er en 25 årig kvinde som læser på 2 semester på en bachelor. Det er først for nyligt, at jeg er begyndt at leve som et ungt menneske, da jeg har brugt størstedelen af 20’erne og min barndom på overlevelse. Jeg er vokset op i systemet, og da jeg fyldte 18 stod jeg og var hjemløs efter et groft overfald fra min far. Jeg flyttede på krisecenter i 10 måneder og var heftig misbruger.
Nu er jeg 25 og ude af det hele - hvilket også giver plads til, at jeg kan mærke mig selv. Jeg føler nu en dyb sorg over, at jeg har mistet så mange år på at kæmpe. Jeg har ikke rigtig fået lov til at være ung på den måde jeg er nu. Jeg oplever også, at min omverden møder mig på en bestemt måde. Mange af mine medstuderende er 19-21 år gamle, og deres svar til at jeg er 25 er oftest “det kan man ikke se”. Retorikken omkring min alder er meget, at jeg er “ældre”. Dem jeg kender på min egen alder er ligeledes allerede i færd med børn, forlovelse etc. Jeg føler at jeg har en klump i maven over det. Jeg føler mig ekstremt stresset over, at min omverden behandler mig som om, at min udløbsdato snart er nået og at jeg skal skynde mig at få børn. Samtidig føler jeg et enormt stort behov for at opleve, at være ung, at prøve alle de ting jeg aldrig har fået lov til. Jeg føler at jeg er blevet frarøvet min ungdom, hvilket er så ironisk da jeg stadig er ung og netop mister endnu mere af den ved ikke at nyde det og føle mig stresset.
Jeg ved godt at min verden er lille, og at min bekymring i det store billede blot er bagateller, for jeg er stadig meget ung! Jeg har nok bare brug for nogle ydre perspektiver, og en følelse af, at det hele nok skal gå :)
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Leoronaz at 2024-03-12 15:41:29+00:00.
Ashamed-Ostrich-2683 at 2024-03-12 16:10:06+00:00 ID:
kujemhgGodt gået - For mig at høre lyder det som om, du er et godt sted!
Alle lever livet i deres eget tempo. Jeg er 39 år, og færdiggjorde først min uddannelse for 3 år siden, i mellemtiden har jeg gjort alt muligt andet, fordi det var det, der gav mening for mig og min livssituation på det tidspunkt. Uanset hvad, så er det aldrig for sent at leve "ungt", det bestemmer man nemlig helt selv, hvor længe man har lyst til at være. Det lyder til, at du har arbejdet rigtig meget med dig selv, når du fortæller din historie, og det får mig til at tænke, at du på den front nok er lysår foran dine jævnaldrende. Da jeg var 25 var jeg først rigtig ved at finde ud af, hvem jeg selv var, hvad jeg stod for, hvad jeg skulle arbejde på ved mig selv, og hvad jeg ønskede mig af livet, hvilket gjorde sig gældende for de fleste i min omgangskreds. Det arbejde har du allerede gjort, lyder det til. I hvert fald en stor del af det. Så træk vejret, du har masser af tid! Vil du være "ung" til du bliver 30, fordi det giver mening for dig, så er det bare et spørgsmål om at stå ved det. Jeg har altid været den ældste på uddannelser og i fællesskaber, der er opstået i forbindelse med fritidsinteresser og lignende, fordi jeg simpelthen ikke var færdig med at leve livet uden boliglån, forpligtelser og familie. Boliglån og forpligtelser har jeg nu, men børn og familie er fravalgt, da jeg elsker mit liv, som det er. Du bestemmer selv - Stå ved, hvad du har brug for, og op i røven med hvad, der er "normen". Der er masser af os, som ikke har fulgt samfundets udstukne skabelon for, hvornår man bør gøre hvad, og vi har det altså fint!
Leoronaz (OP) at 2024-03-12 18:03:52+00:00 ID:
kujzea0Tusind tak for at tage dig tid til at svare, du lyder mega sej og inspirerende! Det hjælper virkelig, tak ❤️