this post was submitted on 12 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej Danmark

Jeg er 20. Har sabbatår efter endt HTX-eksamen. Jeg leder efter et arbejde, selvfølgelig, ligesom alle andre, som har sabbatår, men jeg har efter 50 ansøgninger stadig ikke været til en jobsamtale. Kun én enkelt og fik desværre ikke jobbet. Der er nu gået snart fem måneder siden jeg begyndte, og jeg aner ikke hvad jeg gør forkert.

De fleste svarer tilbage, at jeg mangler erfaring, eller at der har været mange henvendelser, og de har valgt ikke at gå videre med mig, da jeg ikke har lige så meget erfaring blah blah blah…bliver så træt.

Jeg har haft tre jobs. Avis omdeler som 13-årig, arbejdet et stykke tid hos et pizzaria, og så sidst men ikke mindst har jeg arbejdet i et supermarked fra jeg var 16 til de endte min kontrakt som 18-årig grundet, at de selvfølgelig ikke vil betale voksenløn, når de bare kan ansætte en ny ungarbejder. Fair nok.

Men…hvad er så manglende erfaring? Synes selv jeg har nok erfaring, altså bevares jeg er ikke CEO i Legoland, er jo kun 20, så hvorfor afviser supermarkeder mig gang på gang?

Og så kom jeg til at tænke på noget…jeg har et udenlandsk navn. Min mor er dansker, min far er fra Øst-Europa. Mit eneste danske navn er mit efternavn. Er det derfor? Fordi mit navn er mærkeligt så tænker de “nå det er vidst en udlænding”? Altså jeg snakker flyende dansk, er dansk statsborger, født og opvokset her, og så er jeg pærehvid.

Hvad gør jeg galt? Vil så gerne tjene penge inden jeg skal på uni, men lige nu rådner jeg bare op på mit værelse med minus på kontoen.

Er i Jylland.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Salt-Insurance-7895 at 2024-03-12 11:41:05+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Jonesibnjohn at 2024-03-12 12:07:38+00:00 ID: kuiog8i


Hej salt insurance

Konklusion er desværre korrekt. Københavns Universitet foretog en undersøgelse som viste, at man med et andet navn er nødsaget til at sende 52% flere ansøgninger end det etniske dansker for at komme i betragtning til jobbet..

Der er utallige af eksempker herpå, og jeg har hørt flere lignede historier, og endda selv oplevet dette.

Det er desværre noget fra naturens side, vi mennesker søger i kredse hos andre mennesker der ligner os selv. Det er meget normalt og velkendt fænomen blandt homo sapiens. F.eks hvis vi var ude i en jungle, så vil alle flokdyr være i deres egne flokke.

Dog er det ulovligt at sorterer dig fra pga navnet, hudfarve, etnicitet osv. Men det er aldrig med den begrundelse.

Mit foreslag vil være søg og søg indtil du kommer igennem. Det er sku hellere ikke meget erfaring du har af en 20 årige, efter endt htx eksamen. De fleste har jobs ved siden af studierne som ligesom giver dem en indfaldsvej til arbejdsmarkedet.

Ellers hvis du har et kørekort så er der rige muligheder for at tjene penge.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Salt-Insurance-7895 (OP) at 2024-03-12 14:18:46+00:00 ID: kuivgvm


Jeg har haft depression siden jeg var 13. Derfor har jeg ikke haft mulighed for at arbejde i 3.g da jeg allerede var enormt stresset. Udover dette har jeg altså været ungarbejder i et år. er lige fyldt 20 i februar, synes selv det er okay erfaring, men jeg må prøve at ansøge med et dansk navn!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

CruelLincoln at 2024-03-12 19:00:25+00:00 ID: kuk9lp4


Københavns Universitet foretog en undersøgelse som viste, at man med et andet navn er nødsaget til at sende 52% flere ansøgninger end det etniske dansker for at komme i betragtning til jobbet..

Påviste den undersøgelse en kausal forbindelse mellem navn og antal ansøgninger?

Og har du et link til undersøgelsen?

Jeg har ofte hørt påstanden om, at al forskning viser, at der finder diskrimination sted. Men jeg har selv kun hørt om en undersøgelse fra Politiken, der viste, at de samme ansøgninger med danske eller mellemøstlige navne som afsender havde forskellige succesrater.

https://politiken.dk/danmark/art7835921/Diskrimination-Sådan-gik-det-da-1.350-ansøgninger-blev-sendt-ud

Artiklen har paywall, men jeg husker, at der var for få, der blev indkaldt til samtale til, at en kausal forbindelse kunne påvises.

Men det indikerer da, at der bør forskes mere i området.