this post was submitted on 11 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Version2 og Ingeniøren har udgivet to spændende artikler om forskelsbehandling på it- og ingeniøruddannelserne i Danmark.

Uddrag for artiklen fra Version2 som er linket:

»Nogle gange har jeg følt, at det bare var mig, der ikke passede ind,« fortæller hun. Som en af kun fem kvinder på årgangen havde hun ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hendes køn ville være et problem. Men hun står ofte med en følelse af, at hendes medstuderende lytter mindre til hende.

»Jeg føler, at de generelt vurderer, at jeg har et dårligere fagligt niveau. Så bliver jeg lidt provokeret af det og tænker, at ‘så skal jeg også bare vise dem, at jeg er mindst lige så god’! Men det gør, at det er svært at bede om hjælp, når der er noget, jeg ikke kan.«

Ud af 127 kvinder på it-uddannelser, der har besvaret et online spørgeskema, er 54 procent helt eller overvejende enige i, at de bruger »meget energi« på at bevise, at de er dygtige nok til deres fag. Det samme gør sig gældende for 37 procent af de 127 mandlige it-studerende, der har besvaret skemaet.

»Man bliver set mere efter i sømmene, om man nu også er god nok til fagene. Alle lægger mærke til én.« 28-årig kvinde, datalogistuderende på 5. år

»Det mest chokerende for mig er, at det ikke har ændret sig en tøddel i alle disse år,« siger Cathrine Hasse, som er professor i kulturantropologi på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

Hun har forsket i læringsdynamikker på tekniske uddannelser siden 1990’erne og kan genkende oplevelserne fra fysikstuderende, hun har fulgt gennem årene. Ifølge hende vidner fortællingerne om en dynamik, der kan opstå særlig i tekniske fag, hvor mænd er i stort overtal.

»Der er fagkulturer, som kan være meget ekskluderende, og som har svært ved at lukke ‘nyindkomne’ ind, som ikke forstår deres jargon og måde at tænke på.«

Andre undersøgelser peger på samme tendens som Ingeniørens undersøgelse. I 2020 spurgte fagforeningen Prosa 775 kvindelige it-studerende, og af dem havde 24 procent oplevet »krænkende eller nedladende kommentarer« om deres køn, for eksempel at de »ikke er egnet til et bestemt arbejde/opgave«.

Tilmed tyder intet på, at de fordomme, som de kvindelige studerende møder, bygger på realiteter. For eksempel viser den internationale ICILS-undersøgelse (International Computer and Information Literacy Study) fra 2018, at piger og drenge i 8. klasse er lige dygtige i gennemsnit til det, der kaldes datalogisk tænkning, altså at kunne forstå, hvordan problemer kan løses med algoritmer.

Ifølge professor Cathrine Hasse fra DPU ville den nemmeste måde at skabe kulturforandringer på være, hvis en større andel kvinder kom ind i faget. Men omvendt kræver det samtidig en mere rummelig kultur.

Og minister for ligestilling Marie Bjerre (V) udtaler i denne artikel: https://ing.dk/artikel/minister-ingenioeren-undersoegelse-udstiller-hvorfor-der-ikke-er-ligestilling-i-danmark-0?tab=ida

»Det er nogle meget tankevækkende eksempler. Det er lige præcis sådan nogle ting, som viser, at vi ikke har ligestilling - at det rent faktisk er sværere som kvinde at tage nogle af de her tekniske uddannelser, hvis man hele tiden skal mødes med kommentarer som ‘hvorfor har du taget den her uddannelse,’ eller ‘kan du i virkeligheden finde ud af det,’«

Det viser, at der er brug for en kulturændring, mener ministeren, der især mener, at uddannelsesinstitutionerne har et ansvar. Hun vil dog ikke stille nogen nye krav. Til gengæld giver flere kommende tiltag på især folkeskoleområdet ministeren håb for fremtiden.

»For mig er liberal ligestillingspolitik lige muligheder. Det går i virkeligheden helt tilbage til bondeoprøret: Hvis du - uanset, hvilken baggrund, du kommer fra, eller privilegier, du er født med - arbejder hårdt, er flittig og har talent, så skal du komme lige langt. Og det kan man bare ikke i det her land. Det viser jeres undersøgelse også.«

På trods af de store ord mener ministeren ikke, at den endegyldige løsning kan komme fra Christiansborg.

»Det er noget, vi ikke kan acceptere, og noget, vi bliver nødt til at gøre noget ved. Men det er ikke bare løst ved, at nu sætter vi lige nogle yderligere krav til uddannelsesinstitutionerne. Hvis man skal få bugt med det her, kræver det en kulturforandring. Det gennemsyrer alle steder, og det handler om, hvilke forventninger, vi har til hinanden,« siger hun og fortsætter:

»Vi kan gøre noget politisk for at skabe de rigtige rammer og sætte pres på, men det handler også om, at uddannelsesinstitutionerne selv tager et ansvar,«

»Vi kan jo se, de uddannelsesinstitutioner, der arbejder med det, f.eks. IT-Universitetet, de har jo formået at få 40 procent optagne kvinder. Det viser jo, at det gør en forskel, hvis man rent faktisk arbejder med kulturen, ikke bare at rekruttere kvinder, men også, at det faktisk er et rart sted at være kvinde.«

Perspektiverne i at få flere kvinder ind på tekniske uddannelser er ret markante. Brancheforeninger har kaldt på det det i årevis, dels med den begrundelse, at diversitet giver en række fordele, og dels på grund af manglende arbejdskraft: I 2021 kom IRIS Group frem til, i en analyse for IDA, at der vil mangle 13.000 it-specialister i 2030.

Jeg har selv oplevet at få at vide at “kvinder er for dumme til at gennemføre” min ingeniøruddannelse, og kan genkende alle kvindernes oplevelser i artiklen. Jeg har svært ved at se hvordan man får flere kvinder i IT- og ingeniør-fagene (og måske dermed øger arbejdsudbuddet) uden at tvinge en kulturændring via regler på uddannelsesinstitutionerne. På den anden side så har IT-universitetet formået det uden regler, hvilket jeg synes er helt fantastisk og noget, de andre universiteter burde lære af. Men jeg vil også gerne høre, hvad folk, som ikke har været udsat for de samme trælse oplevelser tænker. Folk som kan tænke mere objektivt end mig


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/riskoud at 2024-03-11 07:56:12+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Sininenn at 2024-03-11 17:35:39+00:00 ID: kue93mo


"Det er ikke det jeg eller artiklerne siger. Vores alles trivsel er noget vi skal prioritere..."

Men sjovt nok nævner artiklen kvinderne næsten tredobbelt mere end mænd. 

Vores ligestillingaorganisationer og ligestillingsministerium, og alle de feminister snakker udelukkende om kvindernes problemer.

"Mænd sendes også i krig med fuld samtykke."

Jeg var under opfattelsen, at samtykke under trusler er ikke samtykke. Men åbenbart gælder dette kun for kvinder og sex....

"Ved du overhovedet noget om hvordan forsvaret fungerer?"

Ved du?

"Deltagelse i krigszoner er 100% frivilligt. Værnepligten har også de sidste mange år været 100% frivillig, men når man har gennemført sin værnepligt kommer man i reserven og der kan man, hvis Danmark angribes blive indkaldt."

Spørg bare Russiske eller Ukrainske mænd, om de er frivilligt i krigen. 

Du antager at bare fordi ingen bliver dorekte truet til krig i Danmark lige i dette minut, så er alt i orden. 

Hvis krig kommer, og du bliver tvunget ind pga. dit køn, vil du så mene, at det er diskriminerende? Eller hvornår anerkender du virkeligheden?

"Mænd tvinges ikke i krig nu, og det har de ikke gjort siden 1945 hvor det desuden var det danske mindretal i Tyskland som oplevede den skæbne."

... Ja okay, så intet problem der. Vores lovgivning skal ikke ændres, mænd kan bare tvinges til at trække et tilfældigt nummer og enten gå frivilligt eller blive smidt ud på Bornholm... Ffs mand...

"Igen, denne diskussion handler om hvordan vi løser trivslen for kvinder på it-uddannelser."

Ja, igen handler diskussionen om kvinder. Som altid. 

"Vi kan have den præcis samme diskussion om mænds trivsel."

Prøv det så. Og se hvad det sker. Du bliver ikke den første der har forsøgt. 

"Og det giver ikke mening at sammenligne hvem som har det værst af kønnene i dagens Danmark. Målet er ikke at kvinder eller mænd skal have det bedre end det andet køn, målet er vi alle skal have det godt."

Det er ren hykleri, når det hele tiden handler kun om hvor synd det er for kvinder, når hele samfundsdebatten handler primært om kvinder, og når der kun snakkes om kvinder, mens man fuldstændig ignorerer mænds problemer. 

"Og så er det objektiv hvad der er “værst”. Jeg synes for eksempel at børn som bliver misbrugt eller vanrøgtet, eller unge drenge som tvinges til er liv i kriminalitet er langt værre problemstillinger end mænds og kvinders trivsel på uddannelser og på arbejdsmarkedet."

Igen, hykleri. Hvis du synes at der er vigtigere problemstillinger at snakke om, hvorfor vælger du så kvondernes trivsel på IT uddannelser, som et problem at lave et opslag for? 

Jeg har ikke lyst til at diskutere det her videre. Kvindernes lort fylder allerede alt for meget. Jeg giver dem ikke mere opmærksomhed. 

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

riskoud (OP) at 2024-03-11 17:41:29+00:00 ID: kuea505


Livet er ikke så sort/hvid som du ser det. Man kan godt diskutere et emne og dele sine tanker omkring det uden at det er det vigtigste lige nu, eller det eneste problem som findes. Dette opslag var for at starte en diskussion om et emne, og du bidrager ikke ved at fortælle, hvordan du mener det ikke er relevant fordi du synes, andre emner er mere vigtige. Hvis du ikke har noget at byde ind med, så behøver du ikke kommentere

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Sininenn at 2024-03-11 17:48:06+00:00 ID: kuebbym


Jeg sagde det, jeg ville sige.

Jeg sagde også, at jeg ikke har lyst til at diskutere dette videre.

Jeg har ikke brug for din moralisering.