this post was submitted on 10 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Zestyclose-Split2275 at 2024-03-10 20:52:23+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Exo_Sax at 2024-03-11 09:36:27+00:00 ID: kuci078


Et reelt problem? Ja.

Et nyt problem? Nej.

Jeg var barn i 90erne, og derfor en del af den første generation til at vokse op på internettet, og det var også et problem dengang. Den største forskel i dag er nok graden af eksponering. Da jeg var barn, der skulle man i høj grad "peges i retning" af kontroversielt indhold på internettet, hvor man i dag i stedet i høj grad får meget af det serveret direkte på dashboardet når man logger ind på et givent socialt medie. Det er til stede på YouTube, TikTok, Twitter, Facebook, Reddit, osv. Man behøver ikke engang at lede efter det (og det bør man naturligvis også lade være med); det har vi komplekse algoritmer til at gøre for os. Man skal ikke klikke rundt på YouTube ret længe, før der begynder at dukke indhold op, der enten ikke burde være på platformen i det hele taget, eller som i hvert fald ikke burde været så let tilgængeligt for et meget ungt publikum.

Og det er uden at tale om, hvor udsatte børn er på internettet. Ligesom at de kan finde alt muligt forstyrrende indhold, så er det også blevet meget lettere for forstyrrede mennesker at finde dem, og det bidrager jo nok i sidste ende til mængden af upassende indhold, man bliver udsat for.

Hvad man konkret gør ved problemet, det er til gengæld et helt andet spørgsmål. At fjerne og regulere indholdet er én ting, men det er snart 20 år siden, at internettet for alvor blev allemandseje, og meget tyder på, at det er et tiltagende problem. Vi kan selvfølgelig gøre mere for at holde de helt unge væk fra sider, hvor de kan komme i kontakt med det, men det kræver både en politisk indsats og en indsats fra forældrenes side. Og sidstnævnte er nok de største spillere, i forhold til deres barns færden. Blandt dem på min alder og de lidt ældre, der voksede op på internettet, og måske ikke oplevede så mange voldsomme ting, så bliver det tilsyneladende taget for givet, at internettet bare er et offentligt rum ligesom en legeplads eller en gågade, hvor alle kan og bør kunne færdes trygt og uden opsyn; der mener jeg, at man desværre tager fejl. De officielle råd, jeg læste på DR tidligere i dag, var også i retning af, at unges færden på internettet bør være mere eller mindre uhæmmet, og at man som forælder ikke skal sætte grænser; det er jeg heller ikke enig i. Det digitale rum er et af de steder, hvor børn og unge er allermest udsatte; både for ubehagelige oplevelser og negative indflydelser. Ville du ikke løfte et øjenbryn, hvis dit barn begyndte at fylde dets bogreol med radikal litteratur? Hvis du ville, hvorfor er det så ikke i orden at sætte sig ind i, hvad dit barn eksempelvis ser på YouTube? Selvfølgelig skal sådan en direkte indgriben være respektfuld og give plads til personlig udfoldelse, men ideen om, at du ikke alene bør give dit barn en internetopkoblet smartphone med kamera og hele pibetøjet, og at du i øvrigt bør blande dig helt og aldeles uden om, hvordan dit barn bruger sådan et apparat, lyder for mig som et omsorgssvigt. Børn skal have lov at begå fejl og lære af dem. De skal også have lov at lære sig selv og omverdenen at kende. Men som forælder har du ansvaret for at sætte rammerne. Én ting er, at lade dit barn kravle op i et træ og falde ned, så det lærer, at den slags kan være farligt, og at man har nogle begrænsninger. Men derfor lader man dem jo ikke kravle over hegnet til løveburet. Nogle fejl behøver man ikke at begå, for at lære af dem.