this post was submitted on 10 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg skal have ny bil, men det er et marked jeg ikke rigtig befinder mig i, så jeg føler mig lidt på bar bund og håber Reddit kan hjælpe mig inden jeg begiver mig ud på en bilsælgers marked.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at sælge min Skoda citigo i sort fra 2016 og få mig en ny bil som gerne må blive opgraderet lidt. Har ingen idé om hvilket mærke eller type, men vi bevæger os i en “lille bil genren”😄 men måske lidt større end en micro. Men jeg er i tvivl om hvad der er smartest? Der er økonomi til et en udbetaling på en lille bil. Mit behov er at jeg kører til og fra på arbejde 18 km hver vej og selvfølgelig at komme fra A til B. Vil gerne have automatgear denne gang.

Men hvad gør man? Skal købe en ny lille bil og sælge min gamle det samme sted? Eller skal jeg sælge min bil på bilbasen og bruge pengene til ny vil? Eller skal jeg lease en bil i stedet? Jeg har ingen bil skills🤷🏼‍♀️

Og hvad kan jeg forvente at få for en Skoda citigo fra 2016 i sort som har fået lidt udvendige knubs efter at have levet sit liv i bybilledet? Den har kørt 110.000 km.

I know - det bliver formentlig ikke svært at opgradere fra en Skoda citigo - men jeg har været glad for den!❤️


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/AcceptableAsk500 at 2024-03-10 08:01:07+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Hargara at 2024-03-10 08:57:09+00:00 ID: ku73z8d


Hurtig søgning på Bilbasen sætter den til en værdi omkring 70k i privat salg - men hvis den har ridser, buler og skrammer så skal du nok trække lidt fra det. Andre tilsvarende koster mellem 70-80k, men de fleste af dem er fra forhandler. Hvis du satte den til 65k ville det nok ikke være helt skævt.

I forhold til el vs benzin - så afhænger det af hvor let du har ved at komme til en lader, specielt hvis budgettet ikke er ret stort. De billigere elbiler har oftest en kortere rækkevidde og på flere af dem langsom DC opladning (hastighed ved lynladere). Det er ikke fedt at skulle sidde parkeret ved en lynlader flere gange i ugen.

Prisen på de små elbiler er også noget højere i indkøb end en lille benzinbil.

Fordelen ved elbiler er dog at de altid er med "automatgear" - da der jo ikke er en gearkasse. Derudover så har mange af dem noget mere udstyr end de billige benzinbiler. Hvis du hopper på en elbil, så kunne det måske være en fin ide med leasing da der kommer en del nye modeller i de mindre segmenter det næste års tid.

BYD Dolphin eller Renault Megane e-Tech kunne være gode bud på prisvenlige elektriske leasingbiler.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

AcceptableAsk500 (OP) at 2024-03-10 09:07:18+00:00 ID: ku74syo


Tak for det fine uddybende svar. Jeg har ingen idé om Hvordan sådan noget fungerer med el-opladning. Jeg bor i en villalejlighed i et hus på første sal med parkering ude foran. Men tror det er lidt et fredet område.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Hargara at 2024-03-10 09:24:30+00:00 ID: ku767ri


Hvis der er privat parkeringsplads ude foran, og du har din egen el-måler - så kan du potentielt få en lader sat op. Såfremt at de kan få den koblet på din eltavle (måske svært hvis den sidder på første sal).

Men hvis dit elselskab har tilbud på ladeløsning, kunne du tage en snak med dem og finde ud af hvad der er muligt - eller hive fat i nogen af de mange udbydere.

Hvis ud har mulighed for at få en ladestander op derhjemme, så lad være med at blive fristet af Clevers alt-inklusiv løsning med dit kørselsbehov, det vil blive alt for dyrt.

Ladestanderen i sig selv ville nok blive monteret på en pæl eller mur ved siden af din parkeringsplads, og der vil så skulle trækkes / graves et kabel fra ladestanderen og hen til din eltavle (der hvor relæet sidder) og så trækker den strømmen den vej.

Man kan så betale et mindre månedligt beløb, og så får man mulighed for at få afgiften retur fra det strøm man har hældt på bilen.

Hvis du ikke kan få en ladestander op derhjemme - så vil jeg som sagt nok overveje bare at anskaffe en benzinbil. De mindre elbiler skal du nok regne med en reel rækkevidde på omkring 200km om vinteren, og mange små ture tager en del strøm da den varmer hele bilen op hver gang du starter. Jeg har 15 km til arbejde, og tur/retur tager det ca. 15% strøm af et relativt stort batteri primært grundet opvarmning af systemer. Til sammenligning plejede jeg at køre 170km tur/retur på mit gamle arbejde, og det tog omkring 30-35%.