Alfibubbu at 2024-03-08 11:15:20+00:00 ID: kty91bg

Min Superlærer mødte jeg på min efterskole, hvor jeg gik i 8. Og 9. Kl. Jeg havde store faglige udfordringer, da jeg ikke gik i skole i et helt år (skulle have gået i 6 kl. På dette tidspunkt) da kommunen fandt en skole til mig, vurderede man at jeg var for "moden" til at starte i 6 kl. Og det var umiddelbart en smule svært for mig at følge med på det faglige.. Dette resulterede i at jeg ikke havde lyst til at gå i skole, og derfor tit pjækkede fra skole, jeg havde derfor i slutningen af 7. Klasse nærmest ikke gået i skole i 2 år. Da dette var min 5. Folkeskole og jeg virkelig var ked af at gå i skole, valgte jeg at tage på efterskole i 8. Kl. Da jeg startede på efterskolen var jeg meget usikker på mig og selv og havde en forestilling om at jeg aldrig ville klarer en 9 klasses eksamen. Men her kom min Superlærer ind i billedet hun var og er stadig min største "cheerleader". Jeg var meget frustreret over at jeg ikke forstod matematikken og derfor satte min lærer sig ned med mig HVER eftermiddag, for at hjælpe mig. Hvis det ikke var for hendes store indsats ville jeg aldrig været kommet så langt som jeg er i dag, både personligt og uddannelsesmæssigt. (Jeg har i dag, både klaret mig igennem, hf, læreruddannelsen og nu igang med at læse til finansøkonom) Min lærer endte med at blive en slags bonusforældre for mig, jeg er snart 30 år og vi har stadig kontakt jævnligt.