HitTheSonicWall at 2024-03-08 07:14:32+00:00 ID: ktw4wqd

En mindre provinsby, de tidlige 90ere. Jeg var begavet over middel og fik stillet meget få krav, så jeg kedede mig bravt og lavede mine lektier i allersidste øjeblik, i bedste fald. De fleste lærere havde givet lidt op, og elevsammensætningen var nok også lidt udfordrende.

Enter Matematiklærerinde Birthe. Med Birthe var der nul fucking pis. Hun hævede aldrig stemmen, blev aldrig sur, men der var ikke en eneste elev i lokalet der ikke vidste hvor stregen var.

Den første dag fik vi udleveret to hæfter vi skulle skrive navn på. Så blev det ene inddraget igen. Konceptet var, at man lavede sine lektier i det ene hæfte, som så røg med Birthe hjem og blev rettet, mens man så fik det andet hæfte retur, og så fremdeles. Det gav jo et vist pres for at få lavet sine lektier, men også god og konstant feedback. Det skal understreges at det var en helt anden stil en resten af lærerstaben lagde for døren. Jeg lærte vildt meget, og fik en lille smule hårdt tiltrængt arbejdsmoral.

Tak, Birthe. Du var fucking sej.