Ok-Faithlessness7732 at 2024-03-07 22:45:03+00:00 ID: ktvww0a

Kun en historie kommer til mig: Dansklærer Heidi, der overtager klassen efter et hav af andre dansklærere, har kastet håndklædet i ringen. Det er klippe klister temauge. Vi skal lave en plakat med elementer, vi klipper ud af magasiner og ugeblade. Plakaterne skal symbolisere os selv, noget der bor inde i os. Det må ikke bare være en plakat om, hvad vi kan lide og ikke lide. Jeg går meget seriøst til opgaven, jeg er den stille, blege og generte pige i klassen (alle skole-hjem samtaler starter med "hun er dygtig, men siger ikke noget i timerne"). Når vi skal præsentere, og det er min tur, siger Heidi til hele klassen, at jeg er den eneste, der har forstået opgaven. Jeg har på en følsom måde illustreret, at jeg føler mig usynlig i verdenen. Mit uklippede klassefoto sidder gemt i et hjørne i en ellers farverig verden, jeg har bygget op af blomster og bygninger. Heidi roser mig til skyerne, og efterfølgende hænger hun vores plakater op på gangen. Der er flere lærere, der efterfølgende roser mit værk. Året er 2006, jeg går i 7. klasse, og det er første gang, jeg føler mig set.