Alarmed_Bet_1082 at 2024-03-07 23:10:18+00:00 ID: ktukhpf

Min dansklærer som tog os ud en efter en og snakkede om vores sidst skrevne stil. Der spørger hun så mig mens hun kigger mig dybt i øjnene om hvordan jeg har det. Jeg kunne mærke hvor hårdt det ramte mig, for ingen havde spurgt mig i lang tid og jeg svarede at jeg ikke havde det så godt. Så tog hun mig op i et lille værelse for os selv og spurgte ind til mit vægttab og at jeg skulle stoppe omgående. Og jeg svarede hende så at det “kunne” jeg faktisk ikke, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle stoppe at jeg ikke kunne tænke på andet end mad og at jeg skulle være så tynd så muligt. Også kan jeg huske hun krammede mig og jeg græd SÅ meget altså det var som om at jeg fik en udløsning for al det, der havde hobet sig op og hun lovede at hjælpe mig videre. Hun gjorde virkelig meget for at jeg fik bare lidt hjælp og spurgte meget ind til mig, det fik mig til at indse jeg havde et problem og jeg glemmer det aldrig. En enkelt sætning kan have så stor en betydning, husker altid at spørge de børn jeg arbejder med om hvordan de har det🙏🏼