silversprings99 at 2024-03-07 22:26:38+00:00 ID: ktu8cul

Jeg udviklede socialangst i 8. klasse, da jeg var ny i klassen, og var blandt andet hunderæd for at fremlægge. De fleste lærere tvang mig til at sige noget på klassen, men min søde dansklærer respekterede min angst og valgte mig aldrig medmindre jeg selv rak hånden op. Jeg fik også lov til at fremlægge projektopgave alene overfor ham, hvilket betød meget på daværende tidspunkt. Året efter kunne jeg igen fremlægge overfor 30 mennesker uden at få angstanfald. Det tror jeg ikke var sket, hvis jeg havde haft endnu et nederlag. I øvrigt havde han også en tradition med at vi skulle spise kage og lytte til "forårsdag" af Anne Linnet hver fredag. Han var sgu hyggelig :)

En anden ting jeg husker gjorde indtryk, var faktisk fra en praktikant. Han skulle rette min engelskstil og skrev noget med at jeg "malede med ordene". Jeg havde aldrig fået den slags ros før - var mest vant til kritik eller vage positive kommentarer som "godt" - så det var virkelig fedt, at få et mere specifikt, dybfølt kompliment. Heldige elever han kom til at arbejde med!