this post was submitted on 07 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet når jeg ser interview med Lise Egholm.

Først og fremmest fordi det glæder mig, at der er ildsjæle i den danske folkeskole som tør gøre op med en forkert retning, og som med tydelig ledelse og tro på en bedre fremtid lykkes.

Men jeg kan heller ikke lade være med at undre mig. Historierne om vold, overgreb og mobning på danske folkeskoler ved vi jo godt ikke er isoleret til Borup Skole. Langt størstedelen af beretningerne kommer aldrig frem, og jeg har selv oplevet de mest vanvittige ting på to folkeskoler.

Så hvem er det der er imod den tydelige og konsekvente ledelse som Lise Egholm står for? Hvorfor ikke udføre tydelig ledelse og sætte rammer op for god opførsel, konsekvens og dannelse? Eller med andre ord: hvem er det der er imod at man tager styringen tilbage på folkeskolerne? Jeg tror ikke forældrene er. Børnene ved det ikke endnu, men de har også godt af retning og rammer. Jeg tror faktisk at det største problem er skolerne selv.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/DK_whistleblower at 2024-03-07 11:43:45+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (3 children)

Solid_Sample4195 at 2024-03-07 14:04:59+00:00 ID: ktrmic4


En ubehagelig kombination af aggressive forældre og rygdolkende skoleledere er med til det. Er eleverne oppe at slås? Nå, så må du håbe at du kan skille dem ad med ord alene, for hvis du rører dem risikerer du dit job.

Et par forbedringsmuligheder, frit fra leveren:

  1. Skolens økonomi skal ikke afhænge af antal elever. Find en anden måde at finansiere de enkelte folkeskoler, så ledelsen ikke fristes til at tække forældrene ved at give dem ret i alt og deres børn uendelig snor.
  2. lærerrådet tilbage på skolerne på en sådan måde, at skoleledelsen ikke længere uden videre kan suspendere eller fyre lærere for at formilde vrede forældre. Lad sådanne abnormale suspenderinger/fyringer kræve medaccept fra rådet.
  3. Tydelige vejledninger fra Christiansborg om, hvornår det er og ikke er tilladt at anvende fysisk magt, så der ikke kan herske tvivl, om læreren gjorde det rigtige eller det forkerte.
  4. Sænk den samlede skoletid betydeligt. Vores børn går 4633 timer mere i skole fra 0-9 klasse end finnerne og de klarer sig langt bedre end os på alle kanter. Det er 11,5 hele timer (60 min) mindre om ugen hver uge i 10 år. Ligesom man stresser kroppen frem for at styrken den ved at træne 6 timer om dagen 5 gange om ugen, så stresser man også hjernen ved at forsøge at lære noget så mange timer om dagen hver dag. Cognitiv overload har spændende nok ikke gode effekter for trivslen eller elevernes adfærd.
  5. Gør det til statens opgave at finansierer folkeskolerne frem for kommunerne, så vores siddende regeringer ikke slipper fra ansvaret for folkeskolens indeklima ved at vifte det af på kommunerne, som Christiansborg jo har bundet økonomisk på hænder og fødder. Det hjælper ikke på elevernes adfærd, at de CO2-forgiftes hele dagen hver dag.
  6. Giv lærerne flere og bredere bløde sanktionsmuligheder, så vi ikke skal bruge en hel dag på at håndtere én eller to elever og negligere alle andre. Fx burde der ikke være en øvre grænse for, hvor mange gange skolen kan sende fx uroskabende børn hjem pr. skoleår. Lige nu må man vidst maksimum sende dem hjem 10 gange pr. skoleår.

Det er mange flere ønsker, men det her er de mest presserende IMO.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Lanternestjerne at 2024-03-07 19:03:03+00:00 ID: ktt1hw2


Der er bortvisning i 10 dage ialt på et skoleår... Stadig til grin

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

DK_whistleblower (OP) at 2024-03-07 15:40:42+00:00 ID: kts27h5


Hvor kan jeg stemme på dig?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

pandafar at 2024-03-07 17:57:58+00:00 ID: ktsprxr


Jeg vil gerne tilføje :

Specialklasser, -skoler og støttetilbud skal ej heller finansieres af kommunen eller skolen. Lige nu skal bopælskommunerne og skolen betale specialtilbud.

Sagsbehandling og indrapportering af problemer i hjemmet hos barnet skal følge barnet og ikke stoppe ved kommunegrænsen. Derudover skal det være en statsligopgave at betale. Det skal koste dagsbøder for hver dag sagerne bliver forhalet.

Råd, vejledning og støtte skal være let at få uden der skal gå “økonomi i den”