this post was submitted on 14 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg er en hjertetransplanteret mand på 34, som normalt holder mig langt fra diskutioner om, hvordan donersystemet bør fungere. Det er lidt svært for mig at fremstå objektiv, men ønsker egentlig bare, at folk tager stilling!

Det sagt, så har Politiken netop interviewet en af de Neurologer, som oftest tager samtalen med de pårørende, hvilket jeg personligt er blevet meget klogere af og nok har gjort mig til modstander af Regeringens forslag.

I Danmark har vi tre valgmuligheder. Man kan svare ’Ja, ubetinget af mine pårørendes holdning’, ’Ja, betinget af mine pårørendes tilsagn’ eller ’Donation nej tak.’

Neurologen gennemgår i artiklen den normale proces i forbindelse med hjernedød og nævner blandt andet, at de pårørende oftest siger “nej”, hvis de er i tvivl om borgerens holdning. Hvis Regeringen gennemtrumfer deres idé betyder det, at landets borgerne automatisk flyttes over i kategorien ’Ja, betinget af mine pårørendes tilsagn’, hvilket han, på baggrund af mere end 300 samtaler på 25 år, har følgende kommentar til:

»Uanset hvad regeringen siger, kan nogle måske opfatte det sådan, at det ikke længere er ens egne organer, men samfundets. Det kan få flere til at melde fra i registret. Ligesom flere pårørende kan hælde til et nej, hvis de føler sig presset til et ja«.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/JayEsKay89 at 2024-02-14 18:52:23+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Sjuskedorte at 2024-02-14 22:13:05+00:00 ID: kqg5pdh


Jeg tror han har ret. Det vil desuden ikke ændre det store hvis mange alligevel havner i den kategori. Som det er nu, vil valget alligevel være op til de pårørende hvis ikke personen har truffet noget valg.

De pårørende kan desuden blive i tvivl om, om personen selv har taget det valg og reelt ønsker det eller om de bare ikke har taget stilling. Det må da betyde noget at de pårørende ved, at den “hjernedøde” som udgangspunkt ville sige ja.

Dertil vil jeg gerne spørge dig OP, hvordan det ville være ikke at være sikker på, at det hjerte du har fået, er givet fra en der har taget et aktivt valg om at du måtte få det? Jeg forestiller mig at det må være en desperat situation at stå i, så jeg ved ikke om det har nogen særlig betydning?