Rasmus_DC78 at 2024-02-13 20:01:27+00:00 ID: kqcu0wq

vi var ældre da vi valgte det, vi har været sammen i 20+ år og har en søn på 9 år. det er svært i dag, især hvis du har det mindste "sympati" for børn.

fordi der skete noget mellem mig og mine forældres generation, det var at vi "mistede" reelt den hjemmegående partner, og hele kvinde frigivelsen på arbejdsmarkedet er jeg 100% for, men det jeg mener er bare, en økonomi, pludselig næsten blev afhængig af 2 der arbejdede.

Så friheden er begrænset, og det går ud over børn.

når vi så ser på hvilket samfund vi putter dem ind i, hvor med det samme de starter i skole, det næsten er "arbejdsligende" tilstande, og et fokus der ikke lader børn være børn mere.

Jeg forstår godt de unge forældre, nogle er jo også vokset op netop i den generation med 2 arbejdende forældre, og savnet kontakt og omsorg.

Presset på de unge er EKSTREMT meget højere i dag end det nogensinde har været, plus vi har en ungdom der kommer ud, "umodne" når de starter på job markedet. men KÆMPE EGO´er og ikke noget "samfundssyn".

EGO´et er da helt klart også en stor del af det, og du glemmer børnene når du jager din egen tilfredshed. plus det også bliver sværere at reelt holde et partner forløb.

af de mange unge piger vi har her i vores virksomhed (25-30år) så unge er måske hvad det er, så er der meget få af dem, der overhovedet har fokus på børn. og jeg er ked af at sige det, hvis pigerne også falder fra det fokus, og mænd i lang tid nok ikke har været så fokuseret på det (nogle er, mange er.. men stadig) så dør trækket lidt.

Men hvad er problemet, med mindre man er DYBT racisistik, for verden er overpopuleret.. det er jo bare en naturlig udvikling.