this post was submitted on 13 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/WolfeTones123 at 2024-02-13 15:19:05+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Exo_Sax at 2024-02-13 16:14:16+00:00 ID: kqablqx


Hvis man har skabt et samfund der tilskynder en senere og senere debut som forælder, så er det tilskyndelserne i samfundet - og derfor samfundets interne systemer - der udgør problemet. Under de omstændigheder, så kan man ikke lokke eller presse de unge til at få børn tidligere; man må ind i maskinrummet og løse de flaskehalse der gør, at så mange føler, at de ikke både kan leve op til samfundets krav om uddannelser og produktivitet, samt samfundet krav om videreførelse.

Med fuldtidsuddannelser og deltidsjob, usikre ledighedsperioder, en svær indgang til arbejdsmarkedet og korte, midlertidige ansættelser indtil man er etableret og for en stund bliver fastansat, så tænker jeg i hvert fald, at jeg kan tælle en solid håndfuld grunde til, at nogle segmenter blandt de unge nærmest når at blive midaldrende, før de føler, at deres fundament er stabilt nok til, at man tør begynde at bygge sig en familie. Tilføj et kulturelt pres i form af en accelererende oplevelseskultur og en konstant tilskyndelse til hyperindividualisering og et dertilhørende evigt behov for kontinuerlig selvrealisering, og så kommer man jo hurtigt til at føle, at "familien som projekt" kommer til at fylde for meget i forhold til "selvet som projekt". Men udvikle og omstille sig skal man jo; at stå fast er i samfundets og politikernes øjne at stagnere, for at parafrasere Svend Brinkmann. At slå rødder er blevet et negativt begreb, men rodløshed er et ringe grundlag for tryghed, og uden tryghed bebrejder jeg ingen, at vedkommende måske tænker, at en graviditet er for overvældende.

Vi kan ikke både have et accelererende samfund med "evig vækst" og i konstant udvikling, samt et stabilt samfund med kontinuitet og tryghed; det er enten eller, og vi har valgt acceleration (eller rettere, acceleration er blevet valgt for os). Uden tryghed, ingen kontinuitet.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

chava_rip at 2024-02-13 23:26:55+00:00 ID: kqb3wh5


Nu bliver der heller ikke noget evig vækst eller konstant udvikling uden børn, så det giver sig at et samfund ikke er holdbart hvis fertiliteten falder så drastisk som den gør. Men ellers, meget enig.

Rent praktisk burde man neddrosle uddannelsesræset (måske AI vil hjælpe på det), bygge flere boliger og så få talt børn og familieliv "op" og selvrealisering og den slags ned. Svend Brinkmann kunne godt være lidt mere på dupperne her.