this post was submitted on 13 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej hestenettet );

Jeg er egentligt ikke den store fan af disse typer indlæg selv, men jeg leder simpelthen efter nogle gode gammeldags dansker-råd.

Jeg er havnet i den situation at min kæreste efter 5 år har udtrykt, at han ikke rigtigt har romantiske følelser for mig længere og i bund og grund ikke ved hvad han skal gøre ved det. Jeg tænker at det klassiske råd her er, at at vi må se situationen i øjnene og gå fra hinanden, men vi har et fælles ønske om en fremtid sammen og er begge ret ulykkelige over situationen.

Jeg har været i længerevarende forhold før ham, og genkender godt de følelser af 'venskabelighed' og 'hverdag' som han beskriver, men har selv oplevet dem som midlertidige og et udtryk for en dybere følelse af usikkerhed på mig selv, i de tidligere parforhold. Han har derimod ikke været i længerevarende forhold at nogen art før mig, og for ham er det her altså en helt ny situation som han ikke ved hvordan han skal greje. Selv havde jeg nogle gode veninder at støtte mig op ad, som hjalp mig med at forstå hvorfor jeg følte som jeg gjorde, men han har ikke helt de samme muligheder.

Er der nogen af jer der har stået i lignende situationer, hvor I besluttede at blive sammen? Hvad gjorde I for at komme over det, og kender I nogle værktøjer der evt. kunne hjælpe ham med at forstå sine følelser i situationen? Jeg antager jo pt. at jeg genkender hans følelser som 'relationship-doubts' jeg selv har prøvet, men vil helst lade ham udforske det selv og ikke pådutte ham mine egne oplevelser. Vi er også afklarede med at 'whatever happens, happens', men vi vil virkelig gerne prøve at arbejde på det i første omgang.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Mysterious_Lemon_140 at 2024-02-13 08:30:06+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Hr_Henning at 2024-02-13 11:47:22+00:00 ID: kq7yau6


Jeg har været sammen med den samme i 20 år, og det slår stadig gnister. Men det jo ikke noget der sker af sig selv.

Vi sørger for hver især at være spændende mennesker i udvikling, så er der altid er noget nyt at lære om hinanden og vi prioriterer at der i vores forhold er plads til individuel udvikling. Det gør at vi altid har noget at tale om over en lækker middag og en god flaske vin. Vi har en håndfuld børn med i regnestykket, og ingen bedsteforældre med en masse tid i overskud, så vi har været ret begrænsede i de store par-udskejelser, men har fundet en vej i det indenfor rammerne af vores bopæl.

De følelser man har i et velfungerende forhold efter 20 år slår i mine øjne enhver nyforelskelse, det at kende et andet menneske så dybt og stadig blive fascineret af personen er ret fantastisk. Men altså der har da helt sikkert været perioder hvor det var mere tamt, men der tror jeg man skal kigge indad, hvis man ønsker et langt forhold så er der de perioder hvor man må arbejde for det og et langt parforhold er et tilvalg man skal være engageret i, tror de fleste forhold vil blive kedelige på sigt hvis man sidder fast foran Netflix hver aften og alt kører på en ubrydelig rutine.