osgena at 2024-02-12 06:35:31+00:00 ID: kq30uav

Det er lykkes at lave en uimodsigelig sandhed om, at der ikke må finde nogle former for eksklusion sted, hvilket betyder, at børn ikke kan smides ud, de kan kun bortvises ganske midlertidigt, og på mange skoler har man politik for, at man dårligt må tage et frikvarter fra eleven- i hvert fald ikke uden at forældrene klager til kommunen. Alt hvad der lugter det mindste af konsekvens er pædagogisk ukorrekt. Men i alle andre sammenhænge af livet er konsekvens af dine handlinger en uundgåelig livsomstændighed. Et barn- der begår så grov vold, truer og voldtager er i sagens natur ikke modtagelig for en samtale på lederens kontor, og familien formentlig heller ikke. Vi er nødt til have mere fokus på fællesskabets trivsel fremfor, at vi hele tiden synes, det er synd for det utilpassede barn. Det er OGSÅ synd, men det er ikke mere synd end for alle de børn, der skal have deres hverdag ødelagt, fordi de skal leve med vold og trusler. Der må man vælge det store flertals trivsel fremfor den enkeltes. Mange skoler kan berette om halve og hele klasser, der affolkes, fordi en eller to elever splitter en klasse ad med ellers velfungerende børn, så de andre børn til sidst tvinges væk, hvis de skal overleve psykisk. Det er ikke rimeligt. Skolerne SKAL have mange flere sanktionsmuligheder, og de er nødt til at prøve en anden tilgang end den overpædagogiske og blødsødne, som der er blevet brugt igennem de sidste 15 år. Hvis den tilgang virkede, hvorfor ser vi så flere og flere af disse virkelig grove tilfælde af elevvold, en eksplosion af vold mod lærerne og en stigende mistrivsel? Det virker jo tydeligvis ikke. Mange børn har brug for noget andet og mere konkret end de voksnes SNAK om god opførsel. De har brug for KONSEKVENSER.