this post was submitted on 11 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg så en AMA tidligere af en fra Jehovas Vidner, og blev nysgerrig på om der er nogen der har spørgsmål til Jesu Kristi Kirke af sidste dages hellige, bedre kendt som mormonkirken? (Kunne ikke finde nogen tråde om det så blev nysgerrig på om der var nogen der er nysgerrige)

Jeg er opvokset i (mormon)kirken og efter nogen og 20 år, valgt at gå fra den. Jeg har sågar også været på 'mission' i et andet land, og først valgt ikke at følge kirken efter det.

Jeg vil gøre mit bedste på at svare jeres spørgsmål, både generelle og personlige, og min oplevelse af kirken, men vil afgrænse mig til ikke at svare på konkrete ting der kan give mit navn væk


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Drinking_Ostrich at 2024-02-11 20:22:57+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Fuzzalem at 2024-02-12 09:08:53+00:00 ID: kq273qn


Du virker stadig meget påvirket af den virkelighed, du er blevet lært gennem dit medlemskab af kirken. Faktum er helt grundlæggende, at kvinder ikke er ligestillede i mormonkirken. Mormonkirken er en patriarkalsk kirke i en sådan grad, at det burde få de fleste danskere op af stolen i forhold til hvor marginaliseret kvindens rolle er. Dette skyldes jo netop, at hun ingen magt har uden sin mand/far eller andre mænd tæt omkring hende.

Får du en abort som kvinde, mister du endnu flere rettigheder og skal "disciplineres". Det samme sker hvis du bliver skilt i en relativt ung alder, eller hvis du har sex uden om ægteskabet. Mænd skal i samme øjemed også disciplineres, men genvinder deres præsteskab derefter. Kvinder ekskommunikeres i højere grad end mænd for de samme "synder".

Det er en hyklerisk, sexistisk modbydelig religion, der lærer helt små piger fra en meget ung alder i primary (eller hvad det hedder), at de er mænd underdanige, at mænd er vejen til frelse, etc.

Det ville klæde dig at forholde dig kritisk til disse fakta i stedet for at viderebringe den klassiske mormonske pointe om, at kvinder "har en stor rolle".

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Drinking_Ostrich (OP) at 2024-02-12 16:02:56+00:00 ID: kq3h8j1


Jeg synes denne kommentar tråd er blevet meget hadefuld.

Det er rigtigt at kirken er en patriarkalsk kirke. Det har jeg på fornemmelsen at de fleste kirker er.

Kirken standpunkt på abort kan du se her Der er ikke meget forskel i forhold til andre kristne kirker, og andre religioner for den sags skyld.

Ekskommunikation er ekstreme tilfælde, som jeg ikke har sat mig ind i, for du skal have gjort noget meget slemt for at ekskommunikeres.

Det er en hyklerisk, sexistisk modbydelig religion, der lærer helt små piger fra en meget ung alder i primary (eller hvad det hedder), at de er mænd underdanige, at mænd er vejen til frelse, etc.

Jeg vil gerne se en troværdig kilde på hvor du har denne påstand fra.

Mænd er ikke vejen til frelse. Familien er vejen til frelse. Et af de største mærkesager for kirken er familien. Der er ikke små piger der bliver lært i at de skal underkaste sig deres mand, og der er ingen jeg har set opdrage deres børn på den måde.

Hvis du vil se om kvinder har en stor rolle i kirken, vil jeg råde dig til at søge på og se en af general konferencerne. Der taler præsidenten af kirken (profeten) og andre meget betydelige folk for kirken. Deriblandt en del kvinder også.

Hvis det ville klæde mig at forholde mig kritisk, hvilket jeg synes jeg har gjort, (Fremført min oplevelse af ligestillingen og ikke set eller mærket af nogen af mine nærmeste at der var et problem med rollerne) så vil jeg også mene at det ville klæde dig at holde den gode tone, og ikke komme med falske udsagn. I din forstand er alle trossamfund vel hykleriske og sexistiske? Fordi der står i Bibelen at kvinden intet er uden manden. (1. kor 11:11)

Undersøg lidt inden du beskylder og bruger en så hård en retorik. Men godt du kom ud med det og ikke skældte en 16-årig kassedame ud, for at være for langsom.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Fuzzalem at 2024-02-12 19:27:52+00:00 ID: kq4gw89


Du kan simpelthen ikke se, at du bekræfter min pointe? 

Ja, alle religioner er i større eller mindre grad sexistiske, hykleriske og væmmelige. Om folk vedkender sig dem, er deres egen sag. 

I øvrigt er det typisk mormonsk, at du som mand skal forkaste de ex-mormonske kvinder, som jeg kender. Deres vidnesbyrd er selvfølgelig ikke værdifulde ;)

Du kan ikke se det mærkelige i, at kvinder ikke kan være præster? Hvad er logikken da? Jeg vil gerne høre et sagligt argument, der forsvarer dette?

Og det er korrekt, at mormonske piger ikke direkte læres at underkaste sig mænd. Men de lærer netop som du siger, at familien betyder alt. Og da de ikke kan velsigne, da de ikke kan være præster, så har de til sidst kun en ting tilbage: de kan føde børnene. Både før livet hvor man vælger hinanden, undervejs i det verdslige liv og slutteligt i efterlivet - afhængigt af den del af Himmeriget, man får plads i. Jeg synes det er dybt kritisabelt, at du ikke kan se, at det ikke er gudsgivet, at kvinder KUN kan føde børn. Det er fordi det mormonske system lærer medlemmerne fra en ung alder, at dette er deres kald. Altså er det INDLÆRT. Ikke givet på forhånd.

Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan man kan forsvare et sådant menneskesyn. Jeg kan heller ikke forstå, at din reference til andre religioner legitimerer mormonismens forskruede syn på køn? Vi kan også tage seksuelle minoriteter? Vi kan snakke om det faktum, at man skal betale 10% af sin løn for overhovedet at være et “godt” medlem.   At du eller andre forkynder sig til budskabet er fint. Men det er da ubehageligt at tænke på alligevel - netop fordi mormoner så indædt insisterer på at sprede deres budskab vidt og bredt.

 I øvrigt skal du simpelthen tage dig sammen. Hvorfor skal jeg anklages for at råbe af kassemedarbejderne i supermarkederne? Det siger mere om dig end om mig.

Betyder alt dette, at de kære mennesker i kirken per definition er dårlige mennesker? Betyder det, at du skal hade din mor og din far, eller at jeg skal hade de mormoner, jeg kender? Nej. Men du lægger op til en samtale om mormonismen både indefra og udefra. Og du leverer kun blikket indefra uden at stille spørgsmålstegn ved dette. Derudover benægter du endda udefra-blikkets relevans for samtalen. Det er dybt kritisabelt.