CaptainTryk at 2024-02-12 08:22:45+00:00 ID: kq23ldh

Jeg ville bare sige at de største skoletraumer jeg har var på en privatskole.

Den folkeskole jeg skiftede til var heller ikke sjov, men i det mindste fik jeg ikke tæsk eller blev jagtet af en dreng der ofte truede mig med at han ville voldtage mig og min søster bagefter.

Og der var heller ikke en masse lærere i folkeskolen, som grinte og sagde at det var sundt for piger at slås når vi kom til dem med en pige der skulle sys efter at en anden pige gik amok på hende uden grund. Jeg har set lærere ruske og skrige elever i hovedet, små børn. De lærere som behandlede børnene ordentligt holdt ikke længe. Når man forsøgte at spørge om hjælp blev man straffet.

Jeg lærte at løbe stærkt på den skole. Jeg vidste også at hvis jeg selv fik børn ville jeg aldrig indskrive dem på en privatskole. Men i sidste ende handler det om held. Ikke om privat eller offentlig.

Hvad er det for en ledelse, der sidder? Hvordan håndterer de konflikter? Hvordan har børnene det?

Lytter man til sit barn som forælder eller vifter man dem af når de kommer til dig og er ked af det? For det oplevede jeg selv når jeg forsøgte at fortælle mine forældre hvad der foregik. De lyttede ikke til mig før jeg var gammel nok til at formulere mig så voksne tog mig seriøst.

Og det var altså ikke fordi der ikke var mange tegn i årene undervejs. Jeg flygtede fra skolen en gang. Jeg græd og kastede op om morgenen når vi skulle afsted. Jeg sagde til dem at jeg ingen venner havde at jeg fik bank og de viftede mig af indtil jeg var 10 år og de ikke kunne vifte mig af mere fordi jeg simpelthen nægtede at opgive den samtale før de fattede det.

Så hold øje med tegnene og tag dit barn seriøst. Forhåbentligt har du valgt en rigtig god og dejlig skole til dit barn, men det er forkert at tro at privatskoler automatisk er fredet fra mobning og mishandling. Fra elever og lærere.