this post was submitted on 11 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

"Som de fleste andre ønsker jeg flere donorer til organdonation i Danmark. Derfor lyder det umiddelbart godt, når regeringen nu vil indføre formodet samtykke til organdonation. Hvis forslaget vedtages, bliver alle borgere over 18 år per automatik donorer, og skal selv melde sig fra, hvis de ikke ønsker at være det.

Forslaget rummer imidlertid flere væsentlige problemer, som vi diskuterede, da Det Etiske Råd, hvor jeg er medlem, behandlede spørgsmålet i 2022. Et meget stort flertal i rådet (15 ud af 17 medlemmer) var imod formodet samtykke og ville holde fast i den nuværende model. Jeg vil her tillade mig at fremlægge tre af de største etiske problemer ved formodet samtykke: (1) Et principielt, (2) et empirisk og (3) et praktisk.

Rent principielt bør man diskutere, om kroppen og dens organer som udgangspunkt tilhører staten ved personens død. I alle mulige andre kontekster bryder vi os ikke om formodet samtykke, fx når det gælder seksuelle relationer. Ejerskabet både til ens krop og ens almindelige ejendom rækker i andre sammenhænge ud over ens død, hvilket der er gode principielle grunde til at holde fast i. Men pyt med det, lader regeringen til at sige, for man kan jo bare melde fra, og det vigtigste er at få flere organer og dermed redde liv.

Det bringer os til det empiriske problem, hvor det viser sig, at der ikke er evidens for, at formodet samtykke vil give flere organer til transplantation. Det er overraskende for mange, fordi det lyder så intuitivt rigtigt, at formodet samtykke per automatik vil føre til flere organer. Rapporten fra Det Etiske Råd gennemgår evidensen, der peger i alle mulige retninger, hvilket bakkes op af Dansk Center for Organdonation. Nogle studier indikerer endda, at der kan komme færre donorer med en ændret model. Et problem er nemlig, at nogen sandsynligvis vil melde sig ud af principielle grunde, selv om de måske i udgangspunktet er for organdonation.

Endelig er der det praktiske problem, der handler om de efterladte, der med regeringens forslag skal kunne tage den endelige beslutning om donation. Lungeforeningens formand Torben Mogensen har gjort opmærksom på, at det i dag er meget sjældent, at familien siger nej, hvis den potentielle donor aktivt har meldt sig til, og der er langt flere pårørende, der modsætter sig, når den afdøde ikke har registreret sin holdning. Mogensen mener, at en ændring vil føre til færre positive tilkendegivelser og flere diskussioner med familierne, der kan være ubehagelige og altså ende med, at flere familier siger nej.

Personligt mener jeg, at de tre problemer tilsammen er så tungtvejende, at vi bør holde fast i aktivt tilvalg, men være langt bedre til at tilskynde folk til at tage stilling. Det kan fx være halvårlige påmindelser i e-boks (måske i en pop-op prompt), så man også kan sikre sig, at man har registreret folks aktuelle holdning. Det vil være i langt bedre overensstemmelse med almindelige borgerrettigheder og vil sandsynligvis give flere donorer. Jeg tror, at regeringen leder efter en vindersag med folkelig opbakning, og det kan man måske godt forstå, men det skal ikke få os til at negligere de store etiske problemer ved formodet samtykke."


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Cosmos1985 at 2024-02-11 09:16:19+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

GrapefruitDramatic93 at 2024-02-11 18:27:05+00:00 ID: kpyrfa9


Nej det peger videnskaben så ikke på, videnskaben peger på at jeg’et sidder i hjernen og dets celler samt de ubegribeligt mange forbindelser. Mere ved man sådan set ikke, man er dog sikker på at hjertet, lunger osv. intet har med ens personlighed at gøre direkte i hvert fald.