this post was submitted on 11 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

"Som de fleste andre ønsker jeg flere donorer til organdonation i Danmark. Derfor lyder det umiddelbart godt, når regeringen nu vil indføre formodet samtykke til organdonation. Hvis forslaget vedtages, bliver alle borgere over 18 år per automatik donorer, og skal selv melde sig fra, hvis de ikke ønsker at være det.

Forslaget rummer imidlertid flere væsentlige problemer, som vi diskuterede, da Det Etiske Råd, hvor jeg er medlem, behandlede spørgsmålet i 2022. Et meget stort flertal i rådet (15 ud af 17 medlemmer) var imod formodet samtykke og ville holde fast i den nuværende model. Jeg vil her tillade mig at fremlægge tre af de største etiske problemer ved formodet samtykke: (1) Et principielt, (2) et empirisk og (3) et praktisk.

Rent principielt bør man diskutere, om kroppen og dens organer som udgangspunkt tilhører staten ved personens død. I alle mulige andre kontekster bryder vi os ikke om formodet samtykke, fx når det gælder seksuelle relationer. Ejerskabet både til ens krop og ens almindelige ejendom rækker i andre sammenhænge ud over ens død, hvilket der er gode principielle grunde til at holde fast i. Men pyt med det, lader regeringen til at sige, for man kan jo bare melde fra, og det vigtigste er at få flere organer og dermed redde liv.

Det bringer os til det empiriske problem, hvor det viser sig, at der ikke er evidens for, at formodet samtykke vil give flere organer til transplantation. Det er overraskende for mange, fordi det lyder så intuitivt rigtigt, at formodet samtykke per automatik vil føre til flere organer. Rapporten fra Det Etiske Råd gennemgår evidensen, der peger i alle mulige retninger, hvilket bakkes op af Dansk Center for Organdonation. Nogle studier indikerer endda, at der kan komme færre donorer med en ændret model. Et problem er nemlig, at nogen sandsynligvis vil melde sig ud af principielle grunde, selv om de måske i udgangspunktet er for organdonation.

Endelig er der det praktiske problem, der handler om de efterladte, der med regeringens forslag skal kunne tage den endelige beslutning om donation. Lungeforeningens formand Torben Mogensen har gjort opmærksom på, at det i dag er meget sjældent, at familien siger nej, hvis den potentielle donor aktivt har meldt sig til, og der er langt flere pårørende, der modsætter sig, når den afdøde ikke har registreret sin holdning. Mogensen mener, at en ændring vil føre til færre positive tilkendegivelser og flere diskussioner med familierne, der kan være ubehagelige og altså ende med, at flere familier siger nej.

Personligt mener jeg, at de tre problemer tilsammen er så tungtvejende, at vi bør holde fast i aktivt tilvalg, men være langt bedre til at tilskynde folk til at tage stilling. Det kan fx være halvårlige påmindelser i e-boks (måske i en pop-op prompt), så man også kan sikre sig, at man har registreret folks aktuelle holdning. Det vil være i langt bedre overensstemmelse med almindelige borgerrettigheder og vil sandsynligvis give flere donorer. Jeg tror, at regeringen leder efter en vindersag med folkelig opbakning, og det kan man måske godt forstå, men det skal ikke få os til at negligere de store etiske problemer ved formodet samtykke."


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Cosmos1985 at 2024-02-11 09:16:19+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

TheBakedDane at 2024-02-11 09:21:29+00:00 ID: kpwn9d8


Hvad er Svendemandens syn på omskæring af uskyldige drengebørn?

Han er medlem af Det Etiske Råd, som er imod et forbud af omskæring af sunde drengebørn. Deres (Det Etiske Råd, ikke Svendemanden) holdning om moral og etik vejer derfor ikke meget i min bog.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Cosmos1985 (OP) at 2024-02-11 09:41:00+00:00 ID: kpwp86a


Han blev først medlem sidste år, deres stillingtagen er så vidt jeg kan se fra før han kom med. Hvis man googler hans navn og omskæring kommer der heller ikke umiddelbart noget frem.

Det er da derudover et lidt spøjst synspunkt at fordi man (måske) er uenig med en person om noget, så kan man så pr. definition ikke forholde sig sagligt til noget som helst andet de udtaler sig om nogensinde igen. Jeg ved ikke hvad hans syn på omskæring er, jeg ved heller ikke hvad han mener om abortlovgivningen eller aktiv dødshjælp eller GMO eller andre ting, der ikke er emnet her.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

TheBakedDane at 2024-02-11 10:52:31+00:00 ID: kpww7x8


Det er da derudover et lidt spøjst synspunkt at fordi man (måske) er uenig med en person om noget, så kan man så pr. definition ikke forholde sig sagligt til noget som helst andet de udtaler sig om nogensinde igen.

Øhh? Hvor påstår jeg det?

Jeg er simpelthen så træt af at debattere med folk på r/Denmark, når de hele tiden ligger ord i munden på mig, det er enorm dårlig stil.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Night_Owl1988 at 2024-02-11 14:03:18+00:00 ID: kpxh9id


  • Der bliver lavet et opslag om Svend Brinkmanns holdning til formodet samtykke vedrørende organdonation.
  • Du spørger med det samme hvad hans holdning er til omskæring
  • Du følger op med at etisk råd er imod forbud på omskæring og at deres "(...) holdning om moral og etik vejer derfor ikke meget i min bog."
  • Deraf må det kunne udledes at hvis Svend Brinkmann også er imod forbud på omskæring, vil hans holdning om moral og etik på dette emne heller ikke betyde meget for dig.
  • Cosmos1985 påpeger, at det er en forfejlet fremgangsmetode at afvise en persons holdning om emne A, fordi du er uenig i deres holdning til emne B
  • Du påstår at der bliver lagt ord i munden på dig?!
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

TheBakedDane at 2024-02-11 14:08:47+00:00 ID: kpxi2j4


Du påstår at der bliver lagt ord i munden på dig?!

Ja, fordi jeg har ikke på noget tidspunkt udelukket det? Hvilket er hvad Cosmos påstår min holding er..

Der er forskel på ikke at ville lytte til dem, og at deres holdning ikke betyder ret meget. Eller mener at de to ting er det samme?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Night_Owl1988 at 2024-02-11 14:14:02+00:00 ID: kpxiu97


Nu er det vist dig der lægger ord i munden på Cosmos1985. Han sagde ikke at du ville udelukke det, men at du "(...) ikke forholde sig sagligt til noget som helst andet de udtaler sig om nogensinde igen"

Hvis du forholder dig sagligt til argumenterne, tager du ikke højde for personens holdning til andre emner. Du forholder dig til argumenterne.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

TheBakedDane at 2024-02-11 14:16:00+00:00 ID: kpxj4st


ikke forholde sig sagligt til noget som helst andet de udtaler sig om nogensinde igen

Hvilket ikke er korrekt, hvor ser du mig skrive det?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Night_Owl1988 at 2024-02-11 14:23:11+00:00 ID: kpxk7u1


Det... Det har jeg lige forklaret dig ret detaljeret?

Du forholder dig ikke sagligt til deres holdninger, baseret på deres holdning til forbud mod omskæring.

Du bliver nød til at forklare mig hvor kæden hopper af.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

TheBakedDane at 2024-02-11 14:28:04+00:00 ID: kpxkyq4


Du forholder dig ikke sagligt til deres holdninger, baseret på deres holdning til forbud mod omskæring.

Jeg har slet ikke forholdt mig til Svendemandens, eller Det Etiske Råds, holdninger om tvungen tilmelding af organdonation, men det betyder ikke, at jeg ikke vil forholde mig SAGLIGT til deres holdninger i fremtiden.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Night_Owl1988 at 2024-02-11 14:31:34+00:00 ID: kpxli74


Som jeg allerede har forklaret - hvis man på forhånd udtaler at

"Deres (...) holdning om moral og etik vejer derfor ikke meget i min bog."

...kan man ikke længere påstå at forholde sig sagligt.