this post was submitted on 10 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/schacks at 2024-02-10 19:18:09+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

PedanticSatiation at 2024-02-10 22:42:39+00:00 ID: kpuexfz


Hvis jeg sagde du kunne køre til et sted 100km væk i bil for at redde et liv lige nu, ville du så gøre det? For chancen for at dø på den biltur er betydeligt større end det hypotetiske skrækscenarie du opstiller.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

MissDeconstruction at 2024-02-10 22:47:59+00:00 ID: kpufq9y


Jeg forstår slet ikke hvor du vil hen med din kommentar?

Jeg bliver nød til at lave en vurdering af hvornår jeg selv synes at jeg er død og så forholde det til det som systemet betragter som død, hvis de to er uforlignelige så må jeg vel takke nej tak?

Det er vel ikke så svært?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

PedanticSatiation at 2024-02-10 22:57:33+00:00 ID: kpuh5gv


Det er ikke sådan vores system betragter det med døden lige nu, for det vil ødelægge de organer som system ellers ville kunne høste. Så må nok sige nej tak herfra på nuværende tidspunkt.

Du forestiller dig at lægerne vil "slukke for dig" selvom du hypotetisk stadig kunne overleve, og derfor vil du ikke være organdonor. At det skulle ske er så ekstremt usandsynligt at det giver ingen mening overhovedet at bruge tid på at tænke over det. Det er ligesom at gå og være bange for at blive ramt af et lyn fra en klar himmel.

Det er ikke bare et hypotetisk spørgsmål om etik. Der er folk lige nu, der snarligt dør hvis de ikke får et nyt organ, samtidig med at deprimerende mange sunde organer bogstaveligt talt bliver brændt og smidt i et hul i jorden i stedet for at blive brugt til at redde liv.

Alle jer herinde i tråden kan snakke om jeres principper og jeres urationelle hypotetiske skrækscenarier, men det er fandeme meget konkret for dem der ligger og dør lige nu ude på hospitalsgangene. At være organdonor er at redde liv, selv hvis man er så heldig at det ikke er ens egne organer der bliver brugt.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

MissDeconstruction at 2024-02-10 23:24:55+00:00 ID: kpul7dc


Det er åbenbart ikke nemt at forklare det her.

Jeg skal gøre op med mig selv hvornår jeg mener at jeg er død. Det er der ikke andre der kan vælge for mig, hvordan jeg skal mene at her er døden. Det er et filosofisk spørgsmål Kan du forstå mig i dette punkt?

Jeg mener at jeg er på vej til at død når mit hjerte er ophørt med at slå og min hjerne er ophørt med at fungere. Kan du forstå mig i dette punkt?

Jeg mener at de to ting skal være opfyldt i en mindst en bestemt tidsrum før jeg er død. Kan du forstå mig i dette punkt?

Hvis det jeg betragter som død er uforlignelig med det som systemet betragter som død, så er jeg nød til at melde fra. Kan du forstå mig i dette punkt?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

PedanticSatiation at 2024-02-10 23:59:46+00:00 ID: kpuqasf


Jeg beklager hvis jeg har virket for aggressiv i min kommentar. Som du måske kan mærke er jeg rimelig passioneret omkring det her emne. Jeg vil selvfølgelig ikke presse nogen til at blive organdonorer, og jeg ønsker heller ikke at nogen skal føle sig skyldige hvis de fravælger det.

Jeg mener bare at det er værd at overveje perspektiverne i det. Jeg kan læse at du har sat dig en del ind i situationen med "pigen der ikke ville dø" og kan godt forstå at den er foruroligende. Jeg kan kun sige for mig selv, at det virker som noget der er så usandsynligt, at det ikke giver mening at tage en beslutning om noget så vigtigt ud fra det. Organdonationer redder liv. Det er det faktum jeg forholder mig til.

Vi bør ikke leve et liv med tanke på vores døende øjeblikke. Det er den tid simpelthen for kort og ligegyldig til. Vi skal leve for den tid vi lever. Når vi så en gang skal dø er vi så heldige, at vores død måske kan betyde at andre kan leve. Det synes jeg er smukt og godt, og jeg synes at alle der har muligheden for at være organdonor også bør være det.

Det er egentlig bare det jeg ville sige.