Jeg er startet på Elvanse. Jeg oplevede egentlig en mere positiv effekt end methyl, hvor jeg mere eller mindre blev skør i mit hovede. Jeg var på 20mg x 1 og senere x 2 det første stykke tid, grundet at jeg tidligere fik voldsomme bivirkninger af mundtørhed, så min psykiater ville starte langsomt op. Vi starter så på 30 mg og efter noget tid 30 mg x 2, og så begynder det sgu at gå lidt ned af bakke. Jeg har mega svært ved at regulere mig selv dagen efter og selvom jeg indtog medicinen, så føltes det hele så forkert i mig. Jeg stoppede så, fordi det bare føltes så forkert. Og har egentlig klarede mig uden det i nogle uger. Her oplever jeg dog at være mere stabiliseret i mit humør, men jeg har også været super obs på mig selv. Jeg har haft svært ved at overskue min dagligdag og prøver at finde på 117 undskyldninger, for hvordan jeg kan slippe ud af hvad jeg skal.
Nå, men i aftale med min psykiater synes hun så at jeg skal tilbage og tage 20 mg om morgenen. Jeg startede igen igår og jeg oplever egentlig et større overskud. Men jeg er så nervøs for at det igen fucker mit hovede op når jeg har taget det noget tid. Jeg går egentlig også konstant og tænker på om jeg virkelig har det eller om jeg bare er traume barn. Især fordi jeg så har haft lidt dårlige oplevelser med medicin. Jeg ved det hele er individuel, men jeg har brug for noget sparring. Hvordan har jeres andres oplevelse været ved at opstarte medicin? Har i oplevet at i nærmest bliver mere presset når medicinen ophører? Og kan det passe at man kun har brug for en lille dosis for at fungere? Eller bliver behovet større efterhånden. Jeg har nok en tendens til at overanalysere alt og mine tanker kredser sig om hvordan det præcis virker, udover det man læser på promedicin. Jeg fik at vide at jeg ville føle mig som et normalt menneske, men hvordan føler normale mennesker sig? Og hvad er normalt i øvrigt. Jeg er først blevet udredt sidste år, og var på daværende tidspunkt 34år. Jeg har været super god til at have maske på og min psykiater også sagt at jeg har været ret god til at kompensere for mine “mangler” …
Håber nogen har lyst til at dele deres historie og erfaringen.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/RonjaRoever at 2024-02-10 08:16:30+00:00.
RonjaRoever (OP) at 2024-02-10 14:21:49+00:00 ID:
kps84feTak for dit skriv, og det er dejligt at høre fra andre at de måske har oplevet noget lign. Det virker jo på mig i det små kan jeg fornemme, men jeg får følelsen af at være fremmede ligesom dig, og så i perioder hvor jeg er top glad og andre mere neutraliseret og det er sgu nok det jeg ikke er helt god til. Og det der nok også spiller en stor rolle, er at jeg som barn jo altid fik at vide at jeg snakkede for meget og fyldte for meget. Det var et stort “problem” for min mor og som det usikre barn jeg var, tog jeg det jo til mig. Jeg har i alt den tid jeg kan huske holdt ufattelig meget på mig selv i skræk for at fylde for meget. Jeg var sgu næsten angst for at komme til at snakke for meget. Og når jeg så tager medicin, så oplever jeg at jeg bliver mere afslappet med mig selv og faktisk føler jeg på en måde har plads i denne verden. Og jeg gerne må snakke. Og det er jo ukendt land for mig og måske det er derfor det føles så forkert. Fordi jeg altid har fået at vide at det er forkert. Så jeg tror straks jeg er høj eller noget andet hvis jeg bare kommer til at snakke lidt for meget. Så jeg skal nok i virkeligheden også arbejde meget med det med at jeg godt må være her og ikke skulle overkompensere og tilpasse mig de enkelte situationer fuldstændig.
DontDoGravity at 2024-02-10 14:30:53+00:00 ID:
kps9bm6Noget terapi af en slags ville nok ikke skade heller. Jeg har også haft rigtig mange nederlag gennem mit tidlige liv attribueret til ADHD, men det hjælper sgu at få professionel hjælp til den del også.
Jeg har faktisk i høj grad kontrol over min ADHD idag, så lidelsen selv påvirker mig ikke så meget mere, men jeg døjer stadig med en masse usikkerheder, dårlige tankemønstre og uhensigtsmæssige coping mekanismer fra tidligere.
RonjaRoever (OP) at 2024-02-10 15:03:13+00:00 ID:
kpsdrdqJeg har også taget kontakt til en psykolog med henblik på noget terapi. Jeg har tidligere benyttet mig af det, men det er en del år siden. Jeg tænker i hvert fald det er rigtig godt at komme afsted og især også efter min udredning og alt det “nye” som ligesom er kommet til en.
Det er sgu flot at du har så meget styr på din ADHD. 🙂 jeg tænker også at man jo tit har fået en del knubs i form af denne diagnose, så der er jo nok en masse efterveer som trænger til noget terapi. Terapi kan sgu virkelig gøre en masse godt