Jeg er startet på Elvanse. Jeg oplevede egentlig en mere positiv effekt end methyl, hvor jeg mere eller mindre blev skør i mit hovede. Jeg var på 20mg x 1 og senere x 2 det første stykke tid, grundet at jeg tidligere fik voldsomme bivirkninger af mundtørhed, så min psykiater ville starte langsomt op. Vi starter så på 30 mg og efter noget tid 30 mg x 2, og så begynder det sgu at gå lidt ned af bakke. Jeg har mega svært ved at regulere mig selv dagen efter og selvom jeg indtog medicinen, så føltes det hele så forkert i mig. Jeg stoppede så, fordi det bare føltes så forkert. Og har egentlig klarede mig uden det i nogle uger. Her oplever jeg dog at være mere stabiliseret i mit humør, men jeg har også været super obs på mig selv. Jeg har haft svært ved at overskue min dagligdag og prøver at finde på 117 undskyldninger, for hvordan jeg kan slippe ud af hvad jeg skal.
Nå, men i aftale med min psykiater synes hun så at jeg skal tilbage og tage 20 mg om morgenen. Jeg startede igen igår og jeg oplever egentlig et større overskud. Men jeg er så nervøs for at det igen fucker mit hovede op når jeg har taget det noget tid. Jeg går egentlig også konstant og tænker på om jeg virkelig har det eller om jeg bare er traume barn. Især fordi jeg så har haft lidt dårlige oplevelser med medicin. Jeg ved det hele er individuel, men jeg har brug for noget sparring. Hvordan har jeres andres oplevelse været ved at opstarte medicin? Har i oplevet at i nærmest bliver mere presset når medicinen ophører? Og kan det passe at man kun har brug for en lille dosis for at fungere? Eller bliver behovet større efterhånden. Jeg har nok en tendens til at overanalysere alt og mine tanker kredser sig om hvordan det præcis virker, udover det man læser på promedicin. Jeg fik at vide at jeg ville føle mig som et normalt menneske, men hvordan føler normale mennesker sig? Og hvad er normalt i øvrigt. Jeg er først blevet udredt sidste år, og var på daværende tidspunkt 34år. Jeg har været super god til at have maske på og min psykiater også sagt at jeg har været ret god til at kompensere for mine “mangler” …
Håber nogen har lyst til at dele deres historie og erfaringen.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/RonjaRoever at 2024-02-10 08:16:30+00:00.
0rsted at 2024-02-10 09:59:48+00:00 ID:
kpriu2zMåske depressionsfølelsen skyldes at der er en smule mere ro på hovedet, så der er mere overskud til at lytte til hvad kroppen ellers siger?
Husk på at med adhd kan depressioner komme nemmere, det kan i virkeligheden "bare" være et symptom (og tro mig, jeg ved godt at depression ikke er "bare" - det er lort med lort på).
Husk at tale med din behandler om det, for hvis det er en midlertidig ting, vil det være rigtigt ærgerligt hvis det stopper dig fra at få mere ro på.
RonjaRoever (OP) at 2024-02-10 13:47:04+00:00 ID:
kps3plbDet vidste jeg faktisk ikke og det giver ret god mening i at nu har hovedet fået ro og så kommer der selvfølgelig nogle efter reaktioner på det. Tusind tak for dit perspektiv 🙂
0rsted at 2024-02-10 14:05:33+00:00 ID:
kps60s2Det var så lidt da, der hvor jeg er i behandling har de noget adhd undervisning hvor også pårørende kommer med, der bliver man, blandt andet, introduceret til nogle af de krydsdiagnoser der er/kan være ved adhd.
Fra det her link :
De hyppigste andre diagnoser er adfærdsforstyrrelser, søvnforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, angst og depression.
RonjaRoever (OP) at 2024-02-10 14:34:00+00:00 ID:
kps9q83Tusind tak, det vil jeg prøve at få undersøgt lidt nærmere 🙂