Jeg er startet på Elvanse. Jeg oplevede egentlig en mere positiv effekt end methyl, hvor jeg mere eller mindre blev skør i mit hovede. Jeg var på 20mg x 1 og senere x 2 det første stykke tid, grundet at jeg tidligere fik voldsomme bivirkninger af mundtørhed, så min psykiater ville starte langsomt op. Vi starter så på 30 mg og efter noget tid 30 mg x 2, og så begynder det sgu at gå lidt ned af bakke. Jeg har mega svært ved at regulere mig selv dagen efter og selvom jeg indtog medicinen, så føltes det hele så forkert i mig. Jeg stoppede så, fordi det bare føltes så forkert. Og har egentlig klarede mig uden det i nogle uger. Her oplever jeg dog at være mere stabiliseret i mit humør, men jeg har også været super obs på mig selv. Jeg har haft svært ved at overskue min dagligdag og prøver at finde på 117 undskyldninger, for hvordan jeg kan slippe ud af hvad jeg skal.
Nå, men i aftale med min psykiater synes hun så at jeg skal tilbage og tage 20 mg om morgenen. Jeg startede igen igår og jeg oplever egentlig et større overskud. Men jeg er så nervøs for at det igen fucker mit hovede op når jeg har taget det noget tid. Jeg går egentlig også konstant og tænker på om jeg virkelig har det eller om jeg bare er traume barn. Især fordi jeg så har haft lidt dårlige oplevelser med medicin. Jeg ved det hele er individuel, men jeg har brug for noget sparring. Hvordan har jeres andres oplevelse været ved at opstarte medicin? Har i oplevet at i nærmest bliver mere presset når medicinen ophører? Og kan det passe at man kun har brug for en lille dosis for at fungere? Eller bliver behovet større efterhånden. Jeg har nok en tendens til at overanalysere alt og mine tanker kredser sig om hvordan det præcis virker, udover det man læser på promedicin. Jeg fik at vide at jeg ville føle mig som et normalt menneske, men hvordan føler normale mennesker sig? Og hvad er normalt i øvrigt. Jeg er først blevet udredt sidste år, og var på daværende tidspunkt 34år. Jeg har været super god til at have maske på og min psykiater også sagt at jeg har været ret god til at kompensere for mine “mangler” …
Håber nogen har lyst til at dele deres historie og erfaringen.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/RonjaRoever at 2024-02-10 08:16:30+00:00.
AlternativeJeweler6 at 2024-02-10 09:58:02+00:00 ID:
kprkwsrJeg (diagnosticeret i 2017 i midt-tyverne) tager en relativt lav (tror jeg?) dosis methylphenidat (3x10 mg) og ja, den lille dosis holder. I grunden føler jeg mig ikke anderledes, når jeg har taget det, men jeg opdager ofte, at jeg har glemt at tage det, ved at jeg bliver frustreret over, at ting er meget sværere, end de bør være, eller at jeg har minus tålmodighed, især med andre mennesker. Så jo, der er jo en forskel, det er bare tydeligere, når jeg så pludselig ikke er på det. Har før taget Ritalin, præcis det samme. Skiftede, fordi det var mega dyrt som studerende.
I det lange løb synes jeg, at det, medicinen gør, er, at det gør alle mine kompensationsstrategier nemmere at udføre og håndtere, så de ikke tager lige så meget energi og overskud. Det betyder også, at når jeg har haft stoppet (fx pga flytning eller manglende penge), så kører det okay i en periode, fordi der er grundlæggende bedre styr på mit liv. Men efter noget tid bliver det klart, at jeg ikke har kunnet følge med, ikke har kunnet kompensere nok, ikke har formået at holde impulsiviteten i tjek ($$$), og så begynder alt at ramle :') Jeg er så heldig, at jeg går helt fri for bivirkninger, så jeg tager det hver eneste dag, måske medmindre jeg er virkelig syg og har nogen til at passe på mig. Den største fordel for mig, er, at jeg får hjernefunktionen, så at sige, til at lave de ting, jeg elsker — man skulle jo tro, at det kom helt af sig selv, men for mig betyder adhd, at jeg kæmper helt vildt med at tage mig sammen til selv mine mest elskede hobbyer og ender med at søge den hurtigste dopamin (scrolling, alkohol, bruge penge) istedet for ting, som rent faktisk føles som meningen med livet.
RonjaRoever (OP) at 2024-02-10 14:11:37+00:00 ID:
kps6scwDet er måske også derfor det har kørt i en god periode for mig, fordi der var styr på de ting rundt om mig. Men nu er jeg begyndt ikke at kunne overskue min dagligdag på samme måde igen. Jeg får de fleste ting gjort og altid skal opgaverne. Men det er en kamp og jeg kæmper daglige kampe i mit hovede hvor jeg prøver at slippe uden om og så begynder at banke mig selv i hovedet over hvorfor fanden jeg ikke bare kan gøre tingene og det ekstra der også burde gøres. Jeg har skiftet arbejde, netop for at tilgodese mig selv og ikke blive så overvældet og alligevel synes jeg det er svært. Nu kan jeg se på de her to dage hvor jeg igen er begyndt at der får jeg gjort de ting som jeg ved er gode for mig. Jeg har ikke samme diskussion i mit hovede som tidligere. Så dit skriv giver super meget god mening, og jeg føler mig næsten spejlet. Jeg kan også bedre tåle afbrydelser og jeg kan bedre være sammen med min familie uden at føle et behov for at flygte væk og scrolle bl.a. jeg har nemlig også tendens til det og tendens til at bruge penge. Og de dage hvor jeg har taget medicin, har jeg ikke ligeså stort behov for at shoppe løs på samme måde. Så måske det virker i det helt små faktisk.