TonyGaze at 2024-02-09 15:41:05+00:00 ID: kpnbgn5

Primus inter pares har ikke traditionelt en moralsk betoning men en magtmæssig. Man kan således ikke rigtigt opføre sig som primus inter pares men blot være det i kraft af en generel anseelse typisk ift. senioritet og embede - vi ser helst ikke at de opfører sig som Lucius Cornelius Sulla, selv om han i den grad var primus inter pares.

Det er en pedantisk pointe, som ikke tager en moderne brug af udtrykket ind, og som fuldstændig blotter sig for at læse hvad jeg skriver i kontekst.

Apropos figurer som Sulla kan man jo ikke som socialist påstå at de socialistiske ledere (der personificerer den antikapitalistiske logik) har opført sig som moralske forbilleder heller. Det håber jeg i hvert fald ikke man mener som socialist - så ender man med at skulle forsvare Lavrentiy Berias moralske habitus.

... hva'? For det første, så hvad fanden har det med noget at gøre? Lavrentiy Beria? Hva'? Jeg tror simpelthen, at du ikke forstår hvad det er, jeg har skrevet.

Når jeg skriver, at en personage som Torben Østergaard Nielsen personificerer kapitalens logikker, så handler det om, at kapitalens logik, er styrende for (ikke kun hans) kapitalistens opførsel. At det primære mål for kapitalisten er det uophørlige bevægelse af profitskabelse. Kapitalens logik er jo nemlig dens egen kontinuerlige valorisering og genskabelse, akkumuleringen af sig selv, hamstringen af værdi, osv. osv.

At du mener, at "socialistiske ledere," som sådan, repræsenterer en eksisterende "antikapitalistisk logik," er jo en helt anden ting. Og at binde nuværende socialister op på spørgsmålet om hvorvidt fortidens socialister var eller ej var moralske fyrtårne, stiller jo netop problemet på hovedet, og er netop det som "vi" (Brinkmann og de fleste her i tråden) kritiserer.

Den førstnævnte kritik, den af kapitalisten som repræsentant for kapitalen, tager jo netop personens egen moral, hjertes godhed, eller mangel på samme, osv. ud af ligningen, og siger, at her er et strukturelt problem, som går udover Torben Østergaard Nielsens ageren, og som handler om den måde, vores samfund er indrettet på. Den sidstnævnte, den du laver, tager derimod "historiske synder" og stiller nutidens mennesker ansvarlige for den, på et mere eller mindre løst grundlag, uanset sidstnævntes udtalte eller uudtalte relation.

Brinkmanns opdeling mellem personligt fokus og samfundsfokus er en skelnen uden forskel, for det er netop grundet at en personsag taler ind i en generel helhed at interessen formerer sig udover det rent sladderbladsmæssige.

Det er jeg som sådan ikke uenig i. Problemet er blot, at hvis man vil kritisere f.eks. Torben Østergaard Nielsen, men ikke vil kritisere de samfundsomstændigheder som har gjort det rentabelt for ham at opføre sig som han gør, så er det at kritikken klinger hult. Og det er derfor der er forskel på om kritikken kommer fra en borgerlig (inklusive socialdemokrater) eller en socialist. For i det førstnævnte bliver det en moralisering af noget der også er et samfundsproblem. Og hvis ikke man vil tale om elefanten, der i dette tilfælde er det faktum, at de logikker som styrer vores produktion belønner manglende hensyntagen til mennesket og naturen, så, som sagt, klinger det hult.