this post was submitted on 08 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hvad er folkebibliotekernes nye rolle og ansvar i 2024? Vi ved jo alle sammen godt, at bibliotekerne er en vigtig dannende og demokratisk institution, som rigtig mange mennesker har stor gavn af.

Men måske er jeg ikke den eneste, hvis lokale folkebibliotek er slemt præget af gentagen ophold og adfærd af sårbare grupper: hjemløse, migranter, misbrugere, urolige unge mv., som jo har og skal have mulighed for at bruge biblioteket som alle os andre. Desværre misbruges tilliden, når bibliotekerne i den udvidede og ubemandede åbningstid bliver brugt som festsal eller varmestue. Jeg læser om flere og flere biblioteker, som er nødsaget til at indsnævre den ubemandede åbningstid. Så trist. Og egentlig meget udansk.

I mit lokalområde patruljerer en vagt dagligt på biblioteket for at sikre ro og orden. Sådan var det sgu ikke, da jeg ugentligt gik på biblioteket (3 kilometer væk fra samme) som teenager.

Derudover har jeg også studset over den stigende tendens til at bruge biblioteket som kulturhus i stedet for som bibliotek. Der er så mange meget små børn i dag på bibliotekerne og det er hyggeligt nok at alle går rundt på strømpesokker i det indhegnede område, men minder mig sådan om en vuggestue og jeg undrer mig over hvem der har besluttet at facilitere stedet så det at læse i stilhed er blevet sekundært, Men det er nok en anden snak.

Hvordan bruger I biblioteket i dag og hvordan undgår man de udfordringer? Man kan jo ikke forbyde, at hjemløse eller psykisk sårbare borgere kommer og bruger biblioteket (så længe de opfører sig fredeligt)


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Expensive-Cover-4904 at 2024-02-08 21:48:39+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

TheNordicMage at 2024-02-08 23:28:46+00:00 ID: kpk0yyj


Altså biblioteket er langt hen af vejen et kulturhus, og det er der såmænd ikke noget nyt i, omend nogle af tilbudene har ændret og udvidet sig. Det er netop smart at bibliotekerne kan agere fællesrum for alt fra mødre/fædregrupper til spillested for gamer ungerne, strikkeklub, it-café, Pokémon miljø m.m.

Nu siger du at biblioteket som et stille læsested er blevet sekundært til dets øvrige funktioner, det har du såmænd nok ret i, men det er altså ikke et synderligt nyt fænomen, det fællesoffentlige bibliotek har såmænd været et kulturcenter først og fremmest i flere årtier.

Nivauet af disse yderligere anvendelser variere selvfølgelig, der er såmænd nok større sandsynlighed for du ser et øget kulturelt tilbud på de større kommune biblioteker hvorimod de små har nok med bare at få bogudlån nok til de giver mening at bibeholde.

Problemerne som du selv hentyder til kommer i de ubemandet tider, men kommer de ikke også fordi der ikke er (nok) alternativer, et dedikeret sted vil da næsten altid være at fortrække over et fællesrum i de situationer du nævner.

Jeg bruger biblioteket som jeg altid har gjort det, jeg låner de bøger og andre medier jeg har behov for, og jeg bruger de tilbud jeg har interesse, hvis jeg gerne vil læse så finder jeg mig enten et stille hjørne i en blød stol, eller en læsesal hvis det er det jeg har behov for hverken mere eller mindre.