this post was submitted on 08 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hvad er folkebibliotekernes nye rolle og ansvar i 2024? Vi ved jo alle sammen godt, at bibliotekerne er en vigtig dannende og demokratisk institution, som rigtig mange mennesker har stor gavn af.

Men måske er jeg ikke den eneste, hvis lokale folkebibliotek er slemt præget af gentagen ophold og adfærd af sårbare grupper: hjemløse, migranter, misbrugere, urolige unge mv., som jo har og skal have mulighed for at bruge biblioteket som alle os andre. Desværre misbruges tilliden, når bibliotekerne i den udvidede og ubemandede åbningstid bliver brugt som festsal eller varmestue. Jeg læser om flere og flere biblioteker, som er nødsaget til at indsnævre den ubemandede åbningstid. Så trist. Og egentlig meget udansk.

I mit lokalområde patruljerer en vagt dagligt på biblioteket for at sikre ro og orden. Sådan var det sgu ikke, da jeg ugentligt gik på biblioteket (3 kilometer væk fra samme) som teenager.

Derudover har jeg også studset over den stigende tendens til at bruge biblioteket som kulturhus i stedet for som bibliotek. Der er så mange meget små børn i dag på bibliotekerne og det er hyggeligt nok at alle går rundt på strømpesokker i det indhegnede område, men minder mig sådan om en vuggestue og jeg undrer mig over hvem der har besluttet at facilitere stedet så det at læse i stilhed er blevet sekundært, Men det er nok en anden snak.

Hvordan bruger I biblioteket i dag og hvordan undgår man de udfordringer? Man kan jo ikke forbyde, at hjemløse eller psykisk sårbare borgere kommer og bruger biblioteket (så længe de opfører sig fredeligt)


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Expensive-Cover-4904 at 2024-02-08 21:48:39+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

petitesoularmour at 2024-02-08 23:18:12+00:00 ID: kpk30mx


Jeg ved ikke om det siger en ting om dit bibliotek eller om biblioteker generelt. I Midtjylland har jeg brugt meget tid i Dokk1 Århus, Hammerum, Ikast og Herning bibliotek. I ingen af dem har jeg haft en dårlig oplevelse med hjemløse og hvad der ellers er. Måske har de hele tiden været der, men jeg ser dem ikke fordi jeg selv er fordybet. Jeg støder på børn lege tagfat og gemmeleg, men de har aldrig generet mig fordi de generelt har massere af plads i deres egen afdeling.

Biblioteket er ikke en kæmpestor læsesal. Hvis du vil sidde i fred, hvorfor så ikke nyde stille salen eller din egen sofa?

Ifølge bibliotekerne selv så er deres formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturelt aktivitet. Af alle mennesker i verden, synes jeg derfor at børn, hjemløse og jeg ved ikke - flygtninge? - er lige præcis de mennesker vi helst skal have mange af derinde.

*For at svare dit spørgsmål, så låner jeg bøger gennem Libby og eReolen, og aviser gennem pressreader. Jeg bruger også mange af deres digitale tilbud gennem deres hjemmeside hjemmefra som Filmstriben. Hvis jeg i en periode slet ikke kan med store folkemængder, bestiller jeg fysiske bøger over deres hjemmeside - så samler en eller anden bøgerne på hylden for mig og stiller dem klar til afhentning. Jeg undgår også peak tiderne for masserne af børnefamilier - ofte er det vinterferier og weekender. Omkring kl 18-19 er der meget få mennesker i biblioteket, og næsten ingen mellem 19-20 hvis du virkelig ønsker læsesals oplevelsen. Men måske gælder det kun for midtjylland?