this post was submitted on 07 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Fiske_Mogens at 2024-02-07 20:30:01+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

trickortreat89 at 2024-02-08 10:23:05+00:00 ID: kpgsgdm


Men er sådan set enig i det du nu skriver. Men igen, jeg synes bare det er ærgerligt at lige netop feminisme som egentligt skulle handle om noget så simpelt som ligestilling mellem kønnene, skal ende med at være noget folk forbinder med ekstremisme. Men jeg synes sådan set også det samme gælder for veganisme og kristendom for den sags skyld. Ikke fordi jeg selv er nogen af delene, men det virker bare lidt langt ude at folk ender med at udskamme og have fordomme som er mindst ligeså ekstreme som dem de selv påstår er for ekstreme. Langt de fleste kristne og veganere er feks super fredelige og vil egentligt bare det bedste for dyrene/menneskene. Langt de fleste feminister vil sådan set bare gerne ligestilles med mændene og undgå at få proppet fordomme i hovedet på baggrund af deres køn.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

CaptainTryk at 2024-02-08 11:01:11+00:00 ID: kpgvjsp


Det er også træls at det er sådan, men mennesker er komplekse individer og det er svært at undgå ekstremisme når det landskab vi pt har til at diskutere disse emner er skabt af folk, hvis intention er at få os til at interagere med deres platformer så meget som muligt. Vrede og harme er den hurtigste vej til at skabe "engagement" så det er derfor vi har ekstrem clickbait i nyheder og på sociale medier. Disse steder dyrker dysfunktioner relationer mellem mennesker og de belønner uroskabere ved at sætte dem først i algoritmens kø. Clicks og kommentarer er levebrød for disse platforme. Alt sammen med henblik på at få så mange reklamer smidt i hovedet på os som muligt mens vi skændes om de dummeste ting.

Noget af det jeg foragter mest ved moderne medier (og måske medier generelt) er hvor fordrejede deres rapporteringer af nyheder er. Ofte tror jeg faktisk at folk ender med fuldstændig at misforstå hinanden og blive fjendtlige fordi nyheder og diskursen derigennem er vinklet på den mest negative måde overhovedet og til tider er decideret løgn.

Det har jeg set i flere ideologiske lejre og også bare helt almindelige upolitiske nyheder, som bliver vinklet politisk på begge fløje.

Det mest opsigtsvækkende for mig var hele Rittenhouse sagen ovre i USA. Hvordan venstrefløjen konkluderede en masse mærkelige ting om Kyle og så var narrativet sat i medierne. Der kom et modsvar fra højrefløjen, der tog den ekstremt modsatte vinkling og så var der sandheden som ingen af fløjene interesserede sig for overhovedet.

Jeg kan ikke huske hvilket nyhedsmedie, det var, men nogle journalister med integritet valgte at lave en dokumentar om episoden og gennemgik hele begivenheden i grundige detaljer med overblik og upartisk rapportering.

Og sandheden var meget mere kompleks end hvad folk troede. Det var 100% selvforsvar, men samtidig var Kyle heller ikke dette sagesløse engleoffer som højrefløjen portrættere ham som. Det var en meget betændt situation med voldsomme følelser på alle sider og en meget mærkelig strategi fra politiets side, da det var dem, der skubbede demonstranterne ned til Rittenhouse og hans kompangioner, som holdt vagt foran en butik.

Dokumentaren er et kig værd hvis man er bekendt med sagen og er interesseret i hvordan mediedækning er helt forskruet. Det er meget disillusionerende at se, men også lærerigt, for man forholder sig mere kritisk til de informationer man får serveret fremover. Jeg tænker i hvert fald tit på denne sag når der dukker ting op i medierne med stærke politiske polariseringer.

De vil have os til at hade hinanden og skændes så vi klikker på deres lorteartikler og køber deres lorteaviser og lader dem hælde reklamer på os.

Så jeg forstår dig så godt. Jeg kan godt kende forskel på en normal person der enten er fmeinist, kristen eller veganer og så hystaderne, der bruger ideologier til at dominere og så splid.

Men jeg synes, at det er meget vigtigt at man anerkender begge dele og ikke bliver enten for defensiv eller for fordomsfuld som du også nævner, overfor ideologier og mennesker med disse.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

trickortreat89 at 2024-02-08 11:47:07+00:00 ID: kpgzro5


Ja, jeg er meget enig her! Jeg synes også der er virkelig mange problematiske ting ved den måde nyheder bliver dækket på i dag. Ikke mindst pga sociale medier og algoritmer, men også netop som du siger at medierne bare vil have clickbaits. Oven i hatten vil jeg lige tilføje ekstremt rige mennesker med stor magt og indflydelse, der opkøber sociale medier eller nyhedsbureauer og herefter bruger dem til at fremme deres egne politiske interesser og samtidig neddysser dem de er uenige med… men nu bevæger jeg mig nok også lidt ind i en gråzone af hvad jeg rent faktisk ved og hvad der bare er ren konspiration…