Jeg er startet på nyt job for 4 måneder siden i et mindre team. Min kollega er m47 og jeg er k35. Jeg kunne rigtig godt lide ham fra start af. Han er meget rar, sød og bare generelt en glad person. Han taler tit om sine børn og kone, og generelt om sine hobbys osv. Ret tidligt lagde jeg mærke til at når han taler så kigger han ikke på mig men på hvem som helst anden ved bordet. Jeg føler mig ofte udeladt af samtalen og føler også at jeg trænger mig på, hvis jeg stiller spørgsmål eller kigger på ham når han ikke anerkender min tilstedeværelse eller virker som at han vil have mig med i samtalen. Dette sker så også ved vores teammøder.
Jeg har tænkt en del over det og kan simpelhen ikke finde ud af, hvad det kan være eller hvad jeg skal gøre ved det. Ville ønske det ikke gik mig på men det gør det. Jeg har længe prøvet at være en del af samtalen når vi sad i en gruppe men i går valgte jeg bare at stoppe med det for han vil tydeligvis ikke have mig med.
Mit spørgsmål er så om jeg overreagerer og om der er noget jeg kan gøre? Jeg tror ikke han mener det ondt for han er ikke sådan en person overhoved.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Aromatic_Mouse88 at 2024-02-08 07:24:06+00:00.
tomse20000 at 2024-02-08 08:13:05+00:00 ID:
kpgid5mJeg har arbejdet i større virksomheder i 25 år og har haft lederjobs de seneste 10 år. Når jeg er til jobsamtale eller større møder med medarbejdere skal jeg stadig huske mig selv på, at jeg skal huske at se alle i øjnene og ikke må “glemme” områder af lokalet. Jeg synes at det kan være svært at inkludere alle i en samtale og jeg tror, at der kan sidde nogle tilbage med følelsen af, at jeg har givet for lidt eller for meget opmærksomhed til specifikke personer. Samtidig ønsker jeg at dele “sol og vind lige” i min afdeling, så der ikke ender med at være nogle, jeg kigger for meget på, taler for meget med eller det modsatte. Måske synes din kollega, at han taler meget med dig i hverdagen og at han derfor skal huske at tale med alle de andre. Måske har nogle af de andre i tråden ret i, at han ikke vil risikere, at du eller andre synes at han kigger for meget på dig, fordi du er en yngre kvinde. Det er let at være paranoid, både som kollega og chef. Jeg synes, at du skal lade det ligge, hvis han, som du skriver, er sød og venlig i hverdagen.