this post was submitted on 08 Feb 2024
1 points (100.0% liked)
/r/Denmark
153 readers
1 users here now
GÅ TIL FEDDIT.DK
Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.
founded 1 year ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
MadsenFraMadsenOgCo at 2024-02-08 07:55:24+00:00 ID:
kpggwy2
1984 er fed nok, den kan man sgu godt læse som den anden bog man læser efter fem års tørke. Den er kendt for sine politiske pointer, selvfølgelig, men man skal heller ikke overse at Orwell faktisk skriver ret godt.
Hvis du vil have god faglitteratur, så find Robert McFarlanes 'Underland', den handler om gigantiske underjordiske huler, gravkamre, forladte saltminer og træer der snakker sammen via rodsystemer. Alt det der foregår under jorden. Eller, hvis du vil have det helt store vue over Europas ide- og kulturhistorie, så Steffen Heibergs 'En ny begyndelse' og 'Nye Horisonter'.
opgivende at 2024-02-08 10:18:01+00:00 ID:
kpgs1rr
Orwell skriver virkelig godt, men jeg synes ikke, at han er så fremragende som fiktionsforfatter. Han bliver for forelsket i sine egne plotidéer, og de idéer er ikke så spændende og velstrukturerede igen.
Der, hvor Orwell efter min mening virkelig brillerer, er, når han skriver nonfiktion og som essayist. Jeg ville til hver en tid vælge at læse Homage to Catalonia, The Road to Wigan Pier eller Down and Out in Paris and London over 1984 og Animal Farm, og så læser jeg nok hans essay om at lave te en gang eller to om året. Der er noget i hans kombination af socialisme og pertentlig småborgerlighed, som jeg synes er enormt rørende og også ofte ret sjov, fx i The Road to Wigan Piers udfald mod nogle af de mennesker som socialismen tiltrækker.
MadsenFraMadsenOgCo at 2024-02-08 11:06:48+00:00 ID:
kpgw1d0
Ja, sandalbærere er meget langt nede på Orwells liste...