this post was submitted on 07 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Min datter går i 8. klasse på en kommunal skole. Hele udskolingen, men i særdeleshed deres klasse har massive problemer med en håndfuld elever, som på daglig basis saboterer undervisningen, udviser grænseoverskridende adfærd, skaber uro og utryghed i både timer og pauser og som mobber både lærere og andre elever. Det har stået på siden de startede i 7. klasse og der har været afholdt adskillige forældremøder (hvor forældrene til de pågældende elever aldrig møder op), der bliver taget kontakt til deres forældre jævnligt, og de har også været indkaldt til samtale med skolens ledelse. Nu har vi så været til at nyt møde, hvor skolen blankt erkender, at de ikke ved hvad de skal gøre mere.

Angiveligt må eleverne ikke bortvises fra skolen, ikke engang undervisningen må de sendes bort fra. Der er altså ikke noget håb om, at denne problemstilling bedres, og min datter klager selv over, at de intet lærer, da undervisningen ofte bliver afbrudt og nedlagt pga sabotage og uro.

Kan det virkelig passe, at folkeskolen ikke har nogle sanktionsmuligheder over for sådan en adfærd? At 3-5 elever skal have lov at ødelægge resten af klassens uddannelse? I princippet kan vi vælge at rykke vores datter til en privatskole, men hvor er det frustrerende at skulle rykke hende fra venner og nærmiljø, fordi vores skolesystem er sådan bygget op.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/DKfaster at 2024-02-07 15:53:46+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

trickortreat89 at 2024-02-07 18:08:48+00:00 ID: kpd2y4m


Jeg kunne fortælle den omvendte historie… der kan jo også være super mange børn der bliver chikaneret af de her elever og blive mobbet af dem. Men er løsningen at alle undtagen de her problembørn skifter skole? Nej… man burde da kæmpe for at det er dem der skal skifte skole (og gerne på flere forskellige så de bliver splittet op) fremfor omvendt. Jeg tror også det ville hjælpe de her typer at blive splittet fra deres tydeligvis totalt dysfunktionelle relationer, om ikke andet så ville det ikke være ligeså nemt for dem allesammen at hærge videre i et nyt miljø. Typisk vil det være én fra sådan en gruppe der er den mest risikovillige og hvis den person bliver splittet fra de andre er det langt fra sikkert at resten bare vil hærge videre et nyt sted. På den måde er vi mennesker altså ikke så meget forskellige fra en flok aber med “alfahanner” osv