Min datter går i 8. klasse på en kommunal skole.
Hele udskolingen, men i særdeleshed deres klasse har massive problemer med en håndfuld elever, som på daglig basis saboterer undervisningen, udviser grænseoverskridende adfærd, skaber uro og utryghed i både timer og pauser og som mobber både lærere og andre elever.
Det har stået på siden de startede i 7. klasse og der har været afholdt adskillige forældremøder (hvor forældrene til de pågældende elever aldrig møder op), der bliver taget kontakt til deres forældre jævnligt, og de har også været indkaldt til samtale med skolens ledelse.
Nu har vi så været til at nyt møde, hvor skolen blankt erkender, at de ikke ved hvad de skal gøre mere.
Angiveligt må eleverne ikke bortvises fra skolen, ikke engang undervisningen må de sendes bort fra.
Der er altså ikke noget håb om, at denne problemstilling bedres, og min datter klager selv over, at de intet lærer, da undervisningen ofte bliver afbrudt og nedlagt pga sabotage og uro.
Kan det virkelig passe, at folkeskolen ikke har nogle sanktionsmuligheder over for sådan en adfærd? At 3-5 elever skal have lov at ødelægge resten af klassens uddannelse?
I princippet kan vi vælge at rykke vores datter til en privatskole, men hvor er det frustrerende at skulle rykke hende fra venner og nærmiljø, fordi vores skolesystem er sådan bygget op.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/DKfaster at 2024-02-07 15:53:46+00:00.
Mighty_Dighty22 at 2024-02-07 17:12:52+00:00 ID:
kpcsu3j
Du måtte satme heller ikke sende børn ud for døren uden opsyn for tyve år siden... At det foregik er så.en anden sag, men det burde være meldt.
Funex1373 at 2024-02-07 17:57:55+00:00 ID:
kpd0zdi
Nu det ikke ulovligt at blive sendt ud for døren
"Tilsynsforpligtelsen udelukker ikke, at elever, der i særlig grad forstyrrer undervisningen udelukkes fra resten af timen"
§ 5 stk 4
Mighty_Dighty22 at 2024-02-07 18:23:40+00:00 ID:
kpd5mkk
Der står da netop lige efter dit udsnit at læreren stadig har tilsynspligt med den udelukkede elev. Dvs, man må godt udelukke dem, men man skal stadig føre tilsyn med dem. Da en udelukkelse ikke falder ind under næste paragraf med frafald/suspendering af opsyn under private eller skolemæssige formål (som at hente skolemad osv) er du netop stadig forpligtet til at føre opsyn.
hpdk at 2024-02-08 02:08:44+00:00 ID:
kpfct3z
rektors kontor?
spontaneousbabyshakr at 2024-02-08 05:44:12+00:00 ID:
kpg4xqf
Tror det var for det bedste når jeg blev sendt ud. Skulle dog sidde lige uden for døren og blev da også som regel hentet ind igen når der var gået lidt tid. Ved grovere ting var det rektors kontor og der var der jo også opsyn.