OrkenOgle at 2024-02-06 23:22:31+00:00 ID: kp93j77

Det kan måske være fordi historien har været dybt uretfærdig overfor Rusland. Lidt ligesom den har været dybt uretfærdig overfor størstedelen af verdens lande og folk. Fyldt med meningsløs lidelse og smerte. Når man dykker meget ned og fokuserer stærkt på et folk, så kan man meget nemt få stor medlidenhed med dem, og ville forsvare dem og deres stat mod alle, man forestiller sig skulle være dette folks fjender. Dog er et folk, og dette folks stat aldrig ét hele. Det er ofte et problem i den offentlige debat. Alt for mange lider af den tankegang at fordi man har en forkærlighed for et vist folkeslag og deres kultur, så skal man forsvare denne stats, og tidligere staters handlinger til et grænseløst niveau. Man kan sagtens elske Rusland, det russiske folk, den russiske kultur, osv. uden at synes Vladimir Vladimirovich er Ruslands store frelser. For hvis man ikke er nationalkonservativ som Krarup, så ser man at Vladimir Vladimirovich ikke er den store frelser for det russiske folk. Han har fortsat støttet det russiske oligarkis udbytning af den russiske arbejderklasse, ligesom alle de Ukrainske præsidenter har gjort, og som det er sket i næsten alle de post-sovjetiske stater. Men for Nationalkonservative som Krarup er økonomiske spørgsmål en by i Rusland, pun intended;) Så derfor ser hun ikke hvad Vladimir Vladimirovich faktisk er. Han er blot endnu en Tsar der prædiker kristne værdier som næstekærlighed, der lader andre stater invadere, lader den russiske arbejderklasse udbytte, og lader forskellige despoter i Nordkaukasus og andre steder, styre deres delrepublikker som deres personlige ejendom. Russofilien og kærligheden til det russiske folk er ikke problemet. Problemet er Nationalismen, Konservatismen, og den derigennem kanaliserede had mod andre folkegrupper og minoritetsgrupper.