Ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op, men ved at det er et mønster der stammer fra min egen mor i barndommen.
Hvis jeg føler mig uretfærdigt behandlet i mit forhold, bliver jeg simpelthen så skuffet og det gør så ondt, at jeg ender med at ville gøre det forbi. Jeg har svært ved at vi “bare” diskuterer omkring det eller bliver “uvenner”. Jeg er oprigtig ked af det og ønsker at ændre det, men det er som om jeg ikke formår det😢
Når der er gået lidt tid og jeg er faldet ned igen, bliver jeg utrolig ked af det og fortryder. Ved selvfølgelig godt at det på ingen måde er okay overfor min partner.
Skal jeg evt. starte ved en psykolog? Ved ikke om denne form for strategi eller mønster hedder noget?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Euphoric_Geologist90 at 2024-02-06 18:44:38+00:00.
Dapper-Process-8065 at 2024-02-06 19:17:16+00:00 ID:
kp7w4s3Kender godt til dette. Det er typsik for enlige forældrer er at ,,æde'' barnet, dvs æde barnets selværd og ødelægge barnets selvbillede, så barnet bliver nemmere kontrolerret. Det er ikke altid bevist det sker. Du har derfor problemer med at stå op for dig selv, fordi tidligere i dit liv, har du nok fået et smæk hver gang du har gjort det og derfor du føler skam over du ikke har det godt. Du er nødt til at trin for trin sættetydlige grænser i, hvor meget folk må ,,fejle'' imod dig, og være klar til at miste mange folk i dit liv fordi de bliver nok negativt chokeret af den nye-og mindre kontrollerende version af digselv.
FlimsyAction at 2024-02-06 21:28:39+00:00 ID:
kp8ju8gSikke da en gang skrald at lukke ud.
Mvh barn af enlig
Dapper-Process-8065 at 2024-02-06 21:40:01+00:00 ID:
kp8lwpuBeklager hvis jeg har gjort dig sur. Det som er skrevet kommer fra psykologens mund og det er mødre genet. Er selv barn af enlig mor, min far er lastbilchauffør og er konstant på vejene, og jeg har været hos psykolog 15-20 gange.
FlimsyAction at 2024-02-06 21:49:23+00:00 ID:
kp8nme3Der er langt fra en psykolog's "det her kunne måske passe på dig" eller " det her ser jeg tit" til at konkludere at det er typisk. Enten drager du eller psykologen for brede konklusioner.
Der er også grader af at være enlig forsørger, man kan ikke bare skære folk over en kam