this post was submitted on 04 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg har tænkt meget på, hvordan vores samfund er skruet sammen. Det første stykke tid af vores ungdomsliv studerer vi. Vi ved det er vigtigt at få en uddannelse og komme i arbejde - vi ved, vi ikke kan fungere uden. Sammensat med alle de usikkerheder, der er når man er teenager/ungt menneske ("er jeg god nok? De andre er smukkere, klogere, bedre end mig!").

Efter uddannelserne kommer vi i arbejde og fra da af følger vi egentlig det såkaldte hamsterhjul. Det er vigtigt at arbejde, så vi kan tjene penge, så vi kan få indbetalt til en pension så vi kan få et godt liv som ældre - allerede som ung "skal" man tænke på sit liv, når man bliver gammel. Forberede sig på noget, der ligger ude i fremtiden. Vi arbejder, arbejder, arbejder imens vi eventuelt stifter familie, rejser, indretter vores hjem og skaber et liv. Men alt dette sker, mens hverdagen og dagligdagen kører derudaf. Månederne flyver afsted og årerne skifter før man har set sig om. Hvert år bliver man ældre og når man alt det, man gerne vil?

Arbejde er en naturlig og nødvendig del af vores liv, fordi ellers kan vi ikke leve eller fungere. Men er det først, når vi går på pension at vi kan nyde det liv, vi har opbygget? Er det først som ældre, man kan sige til sig selv at nu har jeg det hjem og det liv, som er helt perfekt? - og så har man, hvad? 10-20 år at nyde det i? Sammensat med de eventuelle skavanker aldringen medfører.

Jeg synes, det egentlig er en smule deprimerende at tænke på.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/thicknugly at 2024-02-04 21:03:32+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Silly-Name-2590 at 2024-02-05 01:51:17+00:00 ID: koyrrg2


Jeg forstår det godt. Det er nemt at blive stresset over en tidslinje, alle andre følger. Jeg bliver også stadig ramt af det. Men det er bare noget, vi har fundet på. En bog der hjalp mig var “kvartlivskrisen” og noget jeg har taget med fra den er, at fortiden ikke eksisterer, og det gør fremtiden heller ikke, så hvorfor bruge tid på at panikke over noget af det? Det eneste der eksisterer er nuet, og det er det eneste vi kan gøre noget ved. Nogle gange ser jeg på folk der er jævnaldrende og som løber rundt for at nå alle voksen-tingene (villa, vovse, Volvo, børn), og så tænker jeg: “okay, og hvad så nu? Hvorfor var det så vigtigt at nå alt det?” Man har jo (forhåbentlig) hele livet til det. Jeg har også snakket med folk hvis liv nærmest bryder sammen, hvis det ikke går efter deres tidsplan - hvis kæresten slår op, hvem skal de så have børn med? Hvad hvis uddannelsen ikke var det rigtige? Så falder alt fra hinanden, og så prøver de at presse alle de forkerte ting ned i de “rigtige” huller. En ting jeg prøver at gøre er, at nyde hver dag så godt jeg kan. Læse, skrive, male, gøre noget, der ikke nødvendigvis er særlig nyttigt, men er det for mig. Sorry for det lange svar :)