Jeg har tænkt meget på, hvordan vores samfund er skruet sammen. Det første stykke tid af vores ungdomsliv studerer vi. Vi ved det er vigtigt at få en uddannelse og komme i arbejde - vi ved, vi ikke kan fungere uden. Sammensat med alle de usikkerheder, der er når man er teenager/ungt menneske ("er jeg god nok? De andre er smukkere, klogere, bedre end mig!").

Efter uddannelserne kommer vi i arbejde og fra da af følger vi egentlig det såkaldte hamsterhjul. Det er vigtigt at arbejde, så vi kan tjene penge, så vi kan få indbetalt til en pension så vi kan få et godt liv som ældre - allerede som ung "skal" man tænke på sit liv, når man bliver gammel. Forberede sig på noget, der ligger ude i fremtiden. Vi arbejder, arbejder, arbejder imens vi eventuelt stifter familie, rejser, indretter vores hjem og skaber et liv. Men alt dette sker, mens hverdagen og dagligdagen kører derudaf. Månederne flyver afsted og årerne skifter før man har set sig om. Hvert år bliver man ældre og når man alt det, man gerne vil?

Arbejde er en naturlig og nødvendig del af vores liv, fordi ellers kan vi ikke leve eller fungere. Men er det først, når vi går på pension at vi kan nyde det liv, vi har opbygget? Er det først som ældre, man kan sige til sig selv at nu har jeg det hjem og det liv, som er helt perfekt? - og så har man, hvad? 10-20 år at nyde det i? Sammensat med de eventuelle skavanker aldringen medfører.

Jeg synes, det egentlig er en smule deprimerende at tænke på.

Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/thicknugly at 2024-02-04 21:03:32+00:00.