Jeg har tænkt meget på, hvordan vores samfund er skruet sammen.
Det første stykke tid af vores ungdomsliv studerer vi. Vi ved det er vigtigt at få en uddannelse og komme i arbejde - vi ved, vi ikke kan fungere uden. Sammensat med alle de usikkerheder, der er når man er teenager/ungt menneske ("er jeg god nok? De andre er smukkere, klogere, bedre end mig!").
Efter uddannelserne kommer vi i arbejde og fra da af følger vi egentlig det såkaldte hamsterhjul. Det er vigtigt at arbejde, så vi kan tjene penge, så vi kan få indbetalt til en pension så vi kan få et godt liv som ældre - allerede som ung "skal" man tænke på sit liv, når man bliver gammel. Forberede sig på noget, der ligger ude i fremtiden.
Vi arbejder, arbejder, arbejder imens vi eventuelt stifter familie, rejser, indretter vores hjem og skaber et liv. Men alt dette sker, mens hverdagen og dagligdagen kører derudaf. Månederne flyver afsted og årerne skifter før man har set sig om. Hvert år bliver man ældre og når man alt det, man gerne vil?
Arbejde er en naturlig og nødvendig del af vores liv, fordi ellers kan vi ikke leve eller fungere. Men er det først, når vi går på pension at vi kan nyde det liv, vi har opbygget? Er det først som ældre, man kan sige til sig selv at nu har jeg det hjem og det liv, som er helt perfekt? - og så har man, hvad? 10-20 år at nyde det i? Sammensat med de eventuelle skavanker aldringen medfører.
Jeg synes, det egentlig er en smule deprimerende at tænke på.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/thicknugly at 2024-02-04 21:03:32+00:00.
Budget_Key_4078 at 2024-02-04 21:13:54+00:00 ID:
koxktjaDer er intet godt ved at blive gammel. Man er besværliggjort af alle mulige slags skavanker og der opstår hele tiden nye sygdomme og ting man ikke kan længere. Hovedet virker ikke så godt længere, synet heller ikke - eller hørelsen. Man mister måske sin ægtefælle, eller ægtefællen er meget syg og skal passes hele tiden. Der er ikke noget at se frem til, og man ved at det kun går en vej. Når der opstår en sygdom så skal man leve med det resten af livet, og bliver ikke helbredt ved forbigående sygdom på samme måde som da man var 25 år. Man bliver altid kun dårligere - aldrig bedre til noget.
Folk rundt omkring en, venner/veninder/gamle skolekammerater og naboer dør i en lind strøm. Min svigermor på 78 år render til begravelse hele tiden, og hun kan ikke deltage i en kom sammen med sine gamle kolleger uden der er mindst en i forsamlingen der enten får et ildebefindende eller skal have genoplivning.
Jeg tænker bare at sådan er livet - hele vejen igennem. Vores liv er slet ikke så slemt, det varer bare meget længere end det gjorde engang. Engang blev vi kun 45 år, hvis vi var heldige, og jeg tænker at livet i mange andre lande, Indien, Somalia etc. er så hårdt at det nærmest er ubærligt, og det lige fra man bliver født.
Det bedste man kan gøre er at stå af præstationspresset - hvem siger at man skal kæmpe sig igennem 3 år i gymnasiet, eller 5 år på uni. At man skal have to biler, eller have en bil overhovedet, eller være boligejer eller have sommerhus. Eller arbejde 37 timer eller mere non stop...vi skal begynde selv at sætte tempoet og vælge hvilket liv der er det rigtige for os. Ikke hvad der er normen i samfundet eller hvad Mette Frederiksen dikterer.
OGMinorian at 2024-02-04 21:21:22+00:00 ID:
koxm1v4Vi bliver selvfølgelig ældre i takt med bedre leveforhold og lægevidenskab, men folk blev også oldinge i middelalderen. Den gennemsnitlige levealder var så lav, fordi mange børn, specielt spædbørn, ofte døde af forskellige årsager.
luscious_lobster at 2024-02-04 21:41:54+00:00 ID:
koxph3dDet med de 45 er en misforståelse. Gennemsnittet var lavt fordi så mange døde som spædbørn, men overlevede man barndommen var det helt normalt at blive 60-80 år, ligesom vi ser idag. Vi tror vi er blevet sundere, men det er vi slet ikke.
Sheepiiidough at 2024-02-04 21:52:23+00:00 ID:
koxr82iIkke helt rigtigt. Allerede de sidste 50 år er der sket meget, selvom spædbørnsdødeligheden ikke er forbedret sønderligt. Bedre medicin og mere motion er en stor del af svaret.