this post was submitted on 03 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej ø-boere og andet godtfolk

Om 3.5 år er jeg færdiguddannet, og helt ærligt, så har jeg ikke den største lyst til at blive boende i København. Jeg er dog opvokset her, så muligheden for at "flytte hjem" til der hvor man kom fra er lidt umulig. Samtidigt giver min uddannelse mig mulighed for at vælge mange forskellige retninger efterfølgende (jeg læser en professionsbachelor), så jeg er ikke låst til at skulle bo i en storby.

Jeg er enebarn, og vil gerne have muligheden for familiekollektiv med mine forældre (og min potentielle partner og børn). De er allerede lidt oppe i alderen, så noget der er vigtigt for dem er, at man nemt kan komme til en læge eller et sygehus.

Tanken om øer har strejfet mig et par gange, men hvilke er faktisk gode at bo på? Især Ærø har fanget min interesse, men jeg er også bange for at det bliver for småt. Ville Bornholm være en god erstatning, taget i betragtning af at den er større, men stadig en ø?

Økonomisk er jeg ikke specielt bekymret fordi min uddannelse giver mig gode muligheder for job efterfølgende, men jeg samtidigt er klar over at hvis der skal laves familiekollektiv, så skal jeg nok ud og købe, og det koster jo uanset.

Hvis i kender nogle hjemmesider / serier / influencers eller noget fjerde som giver et godt indblik i ølivet, så ville jeg virkeligt sætte pris på at I smed et link til det.

Tak på forhånd <3


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/hoppefisk at 2024-02-03 22:25:02+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

No-Philosopher8190 at 2024-02-04 07:39:03+00:00 ID: kounxtg


Jeg ville foreslå dig at overveje Lolland/Falster. Selvom det ikke er små øer, så giver det stadig følelsen af at være ude på landet men man kan nemt komme til fx sygehus og eventuelle speciallæger i KBH. Plus alle de sjove ting som byen tilbyder - inkl dine venner. Huspriserne dernede er også virkelig pæne, så at Signe Wenneberg som har haft hus dernede, delte en gammel skole som man kunne købe for like 400.000. Sådan noget ville jo være genialt at bygge om til to familier. Og sådanne priser ser du ikke på fx. Ærø. Ærø er blevet hipt (Tak til Københavnerne for det) og huspriserne er fulgt med. Der er lige sat 400kvm til salg for 10.000.000 i Ærøskøbing. Måske i ikke helt behøver 400kvm, men det giver en ide som at vi er et helt andet sted end priserne på Lolland/Falster.

Noget andet er jobmulighederne. Nu ved jeg ikke hvilken professionsbachelor du læser, men jobudbuddet er jo begrænset på små øer. Ærø har fx 3 børnehaver og et sygehus som næsten kun tilbyder skadestue. Der er fx også kun to skoler. Så selvom man læser noget hvor man kan arbejde alle steder, så kræver det også at man rent faktisk få et af de få jobs der er og i små samfund skifter folk næsten aldrig jobs, da der ikke er andre jobs at få.

Og som andre skriver, så prøv for guds skyld ølivet af inden du køber og importerer dine forældre. Selv som født øbo får jeg økuller. Og du skal prøve at bo der en vinter. Sommeren er altid dejlig med liv, restauranter og turister. Men om vinteren er alt altså lukket og slukket og du kan gå en tur i byen uden at møde et andet menneske. Og det skal man kunne klare i 5-6 måneder, indtil lyset kommer igen.