Crosslinguist at 2024-02-03 11:20:57+00:00 ID: koqg6l2

Tillad mig at komme med en klage i en klage, samt en lille forklaring!

Undskyld, at jeg nu fremstår som Kloge-Åge (no regrets lol).

Der er meget folkelingvistik her i tråden. De fleste mennesker ved ikke, hvad de mener, når de taler om sprog, fordi de ikke har en viden om, hvordan det fungerer, og ej heller et begrebsapparat for at kunne beskrive det. De fleste mennesker udtaler sig ikke om fx elementarpartikler, integralregning eller æstetiske tendenser i nyklassicismen, men siger gerne en hel masse vrøvl om sprog. Og det er jo fordi, vi alle sammen bruger det hele tiden, så vi mener, at vi sagtens kan forklare, hvordan det fungerer. Men de færreste mennesker ved nok egentlig, hvad fonemer, morfemer, syntaks, semantik osv. betyder. Det svarer altså til at udtale sig om 2. verdenskrig uden at vide, hvem Adolf Hitler er, eller at holde en tale på kinesisk, når man ikke engang ved, hvordan man siger "hej". Så derfor ender de fleste mennesker bare med at sige noget vrøvl, når de forsøger at give en forklaring på sproglige fænomener.

Under alle omstændigheder er der flere ting på spil her. For det første kan man tale om sprogholdninger. Disse holdninger er ikke nødvendigvis rationelle, det er sådan set bare smagsdomme, der ofte er påvirket af historiske faktorer, anekdotiske faktorer (måske man ikke kan lide lyden af et sprog, fordi man engang kendte en person, man ikke kunne lide, som talte det sprog), hvordan sproget bliver fremstillet i medierne osv.

Men der er dog nok også mere generelle tendenser, der fører til, at folk synes, at sprog er "grimme" eller "smukke", og det har ofte noget at gøre med, hvilke lyde, der er i sproget, hvordan sprogets intonation er, om det er et tonesprog eller ej, osv osv. Alt sammen ting, der tilsammen gør, at et sprog "lyder" på en bestemt måde. I Gooskens et al. (2016) konkluderede man, at en gruppe kinesere, der ikke havde noget forhåndskendskab til hverken dansk eller svensk syntes, at svensk var smukkere, når de hørte en tosproget person tale hhv. dansk og svensk. Det var altså den samme stemme, men svensk blev vurderet som værende en smule bedre på forskellige parametre.

At dansk lyder, som det gør, har noget at gøre med flere forskellige ting. Bl.a. er stød, der involverer en form for "knirken" med stemmelæberne, et fænomen, der har udviklet sig fra tidligere tiders såkaldt "musikalsk" accent, der stadigvæk findes på norsk og svensk, og som gør, at de lyder mere "syngende" end dansk. Derudover har dansk en hulens masse vokaler, der lyder ret ens, samt en høj grad af fonetisk reduktion, hvilket vil sige, at lyde på dansk i højere grad "smelter sammen", eller at vi "spiser vores lyde". Den danske r-lyd er desuden et bagtunge-r, der involverer, at tungeryggen rører ved drøbelen, hvilket uden tvivl er længere tilbage i halsen, end fx det norske fortunge-r.

I sidste ende er det dog komplet subjektivt. Hvis jeg synes, at fx vietnamesisk lyder fjollet, fordi det hele tiden går op og ned i toneleje, men jeg så møder en smuk vietnamesisk kvinde, som jeg forelsker mig i, så kan det være, at jeg pludselig synes, at vietnamesisk er det smukkeste sprog i verden :)