this post was submitted on 02 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Så blev det den tid igen.

Modholdet kalder på bannerførere. Vi har brug for flere kræfter!

Vi søger nye knage, så hvis lige præcis du har lyst til at deltage på holdet og være med til at (forhåbentlig) gøre /r/denmark til et bedre sted at være, så er det her din chance for at melde dig.

Før man ansøger, skal man gøre sig det klart, om man vil være i stand til at forholde sig neutralt til et bredt spektrum af emner og holdninger. På /r/Denmark skal der være plads til uenighed, så længe der holdes en fornuftig tone. Som moderator er det derfor vigtigt, at man kan kommunikere skarpt og præcist til en bred vifte af mennesker, generelt holde en let og humoristisk tone, men samtidig være klar til at skære igennem, når det er nødvendigt.

En moderators gøremål består essentielt set af at tjekke køen af rapporterede indlæg og svare på modmail. Moderatorholdet tager beslutninger i fællesskab, og vi diskuterer dagligt moderationen. Dertil snakker vi om nye idéer og tiltag, planlægger begivenheder og arrangerer modposts og lign. på subredditet. Derfor ser vi gerne, at du har lyst til at være med til at gøre /r/Denmark til et endnu bedre sted at være.

Der skal dog også være plads til sjov og ballade. Vi er et moderatorhold, der sætter pris på hygge. Vi taler sommetider over voice på discord, og vi har fremover moderatormøder med ca 3-4 ugers mellemrum. Næste er en dag i uge 7 (om 2 uger).

Længere nede kan du læse lidt om os hver især, hvis du er i tvivl om eller nervøs for, om du vil passe ind.

Sådan ansøger du:

Hvis du gerne vil være moderator, så skriv en kommentar til denne tråd, hvori du fortæller lidt om dig selv, dit forhold til Reddit, dit forhold til /r/Denmark og dine tanker om hvordan en subreddit ideelt skal modereres.

Før du ansøger, ser vi gerne, at du sætter dig ind i Reddits retningslinjer for moderatorer:

https://www.reddit.com/wiki/moderation

https://www.reddit.com/wiki/moddiquette

Ansøgninger modtages kun i form af kommentarer til denne tråd. Formålet er at give fællesskabet mulighed for at dele deres meninger om de enkelte kandidater på en sober måde, inden der træffes beslutninger.

Det er i sidste ende moderatorholdet, der tager beslutningen om, hvem der bliver ny moderator på r/Denmark. Vi baserer valget på selve ansøgningen, de andre brugeres holdninger til ansøgeren, ansøgerens historie på Reddit og om vi forventer, at ansøgeren kan udføre et neutralt modarbejde.


Lidt om os

u/Broder:

Halløj! Jeg har været mod i to år, og har på denne tid lært at alle kan bidrage, og at alle fortjener at deres mening bliver hørt. Jeg går særligt op i at støtte de ideer som mine medmoderatorer bringer på bordet, og så elsker jeg at arkiverer, organisere og dokumentere! Jeg er særligt stolt af at der aldrig er nogen i moderatorteamet som er 'den nye'. Du vil blive en integreret del af holdet fra dag ét, og dine synspunkter vil veje lige så meget som alle andres!

u/The_Danish_Dane:

Dav gutter… det blev måske alligevel liget lidt for jovialt, men det skal der selvfølgelig også være plads til. Jeg er doven og mener derfor at jeg, og andre, lige så godt kan gøre ting rigtigt første gang så vi ikke skal gøre det om igen 😉 Jeg er lidt af en arkivar, jeg kan godt lide strukturer, orden og organisering… som for det meste kun giver mening for mig 😊(Birger Bertramsen er et af mine store idoler) og husk, det vi ikke når i dag når vi nok i morgen, når vi det ikke i morgen må det blive i overmorgen og når vi det ikke i overmorgen var det nok ikke så vigtigt endda 😉

u/SendSmaaPikke:

Davs, SendSmaaPikke her! Jeg er modholdets yngste medlem med mine 26 år (note: ved vi hvor gammel danish er? gætter bare på han er ældre, men det skal selvfølgelig rettes hvis han ikke er :henrik:), og så er jeg lige nu den eneste kvinde. Til daglig læser jeg datalogi, så jeg er trods alt vant til at være minoriteten, men jeg kunne alligevel godt ønske at jeg ikke var den eneste kvinde. Personlighedsmæssigt er jeg meget stille og rolig og nok noget indadvendt, og bestemt ikke den der snakker mest når vi diskuterer på voice, men jeg synes vi har et rigtig godt miljø og vi er gode til at sørge for at alle bliver hørt og taget seriøst.

u/liquid-handsoap:

Jeg har været mod i ca halvandet år tror jeg. Det har været meget sjovt. Personligt er jeg smilende og åben og synes selv, jeg er god til at skabe god stemning med dårlige vittigheder. Nogle gange kan jeg være lidt konfliktsky, men heldigvis er modteamet et fantastisk miljø. Vi værdsætter alles meninger, og der er en ligeværdig atmosfære. Vi har skabt en sund jargon, hvor det er trygt at stille spørgsmål og give konstruktiv kritik på en respektfuld måde. Jeg sætter virkelig pris på vores møder på Discord, hvor vi diskuterer generelle emner om /r/denmark og bare hygger os med en øl eller sodavand hver især, og jeg så gerne, at der kommer flere ind og hygger :-)

u/larholm

Hejsa! Jeg er den gamle gut på holdet som stadig husker en tid hvor der hverken fandtes subreddits - eller kommentarer! Jeg er autodidakt programmør og har arbejdet på mange projekter du sikkert også kender fra hverdagen, i min fritid er jeg politisk aktiv. Gennem årene har jeg oplevet mange store forandringer på både Reddit og r/Denmark og mindes de fleste med stor glæde. Jeg er utrolig stolt af moderatorholdet og deres kæmpe indsats der gør at vi kan have et hyggeligt fællesskab. For nogle år siden så jeg en Call4Mod tråd og tænkte det var på tide at jeg gav noget tilbage til det community der har givet mig så meget gennem årene. Det har jeg heldigvis ikke fortrudt, og jeg nyder de mange gode snakke vi har på modholdet om regelsæt, påtaler, pizzaer, øl og alt mellem himmel og hav. Vi har altid brug for nye kræfter der gerne vil være med til at udvikle r/Denmark og har idéer der kan skabe sammenhold samt involvere brugerne, så overvej om det er noget du også gerne vil bruge tid på :)

u/SkibDen

Jeg skrev dette til chatgpt: beskriv en redditmod på r/denmark ved navn skibden, bare find på noget bullshit

Brugerprofil:

Brugernavn: Skibden

Reddit-anciennitet: 6 år

Bidrag til r/denmark: Skibden er en legendarisk figur på r/denmark, kendt for sin altomfattende viden om dansk kultur og historie. Med en sjælden kombination af skarpsindighed og humor har Skibden været en respekteret stemme på subredditet i årevis.

Moderatorstatus: Skibden blev forfremmet til moderator på r/denmark efter en imponerende serie af høj kvalitet, indsigtsfulde indlæg og en konsekvent venlig holdning over for andre brugere. Som moderator har Skibden været med til at forme og opretholde fællesskabet på subredditet.

Stil som moderator: Skibden er kendt for sin diplomatiske tilgang som moderator. Mens nogle mods kan være autoritære eller kritiske, foretrækker Skibden at guide brugerne med tålmodighed og forståelse. Dette har gjort dem til en af de mest populære moderatorer på r/denmark.

Specielle præstationer: Skibden har været en nøglefigur i organiseringen af succesrige AMA'er (Ask Me Anything) med prominente danske personligheder, herunder politikere, kunstnere og forskere. Derudover har Skibden været med til at lancere flere populære trådserier, herunder "Ugens Diskussion" og "Dagens Dansk Historie", som har bidraget til at øge engagementet på subredditet.

Personlige interesser: Ud over at være en dedikeret moderator er Skibden også en passioneret sejlsportsentusiast og historieentusiast. Deres viden om alt fra vikingetiden til moderne dansk politik er imponerende og bidrager til dybden af deres bidrag på r/denmark.

Råd til nye brugere: Skibdens råd til nye brugere på r/denmark er enkelt: Vær respektfuld over for andre og husk altid at have det sjovt! Subredditet er en skatkiste af dansk kultur, nyheder og diskussioner, og alle er velkomne til at deltage så længe de overholder fællesskabets retningslinjer.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/liquid-handsoap at 2024-02-02 17:23:25+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

liquid-handsoap (OP) at 2024-02-02 17:58:00+00:00 ID: kom9k8y


Ikke relevante top niveau kommentarer (udover u/larholms, fordi han skrev kommentaren, inden jeg skrev denne), som ikke er en ansøgning, vil blive slettet :-)