Jeg har en bekendt, der er ved at tage kørekort. Han har været i gang i over et år, og er nu, desværre, nået til til den endelige prøve. Teori er bestået.
Han er infantil autist og har en grad af mental retardering. Han klarer sig i hverdagen, men ikke godt, og kun med hjælp. Arbejder under beskyttede forhold.
Alle er rystede over, at han fik lov til at begynde, og over at køreskolen ikke har sat en stopper for det.
Problemet er... Ja, i flertal. Men det værste er selvfølgelig faren for at han dræber sig selv eller andre. Han zoner ud, "vågen-sover", er uopmærksom, er i en boble uden at ænse det omkring sig, kan kun håndtere meget få informationer og indtryk af gangen, har ingen fornemmelse for at bevæge sig i relation til andre, osv, osv. Og ovenstående er en beskrivelse af hans almindelige færden på gåben, i sine normale rutiner. I bil glemmer han hvad tavlerne betyder, og hvordan har selv reagere på dem, kan ikke holde sin bane, og i dag fortalte han så, at han ikke ser fodgængere, men at hans kørelærer heldigvis altid får stoppet ham inden han kører ind i nogen.
Jeg er forarget over, at de lader ham gå op. Jeg kan da håbe, at det er fordi, man ønsker at han selv må erfare, at han ikke kan.
DESVÆRRE kan han have bedre dage, og hvis prøven bliver lagt om formiddagen, og han ikke har været på arbejde, hvis der ikke meget trafik, der køres en af de ruter, han har øvet 100 gange, og der ikke er nogen, der skal over vejen, så vil han nok kunne bestå. Ikke med guldstjerne, men stadig. Den sagkyndige vil evt tro, at han bare har en smådårlig dag (når den i virkeligheden er god).
Og så er der så ingen kørelærer der kan bremse, når han overser et fodgængerfelt med et barn.
Jeg og flere har snakket med ham om det virkelig er en god idé. Dét er det, mener han. Vi har også været mere direkte og sagt, at man ikke bør og skal køre bil, når der er ovenstående problemer. Vi er desværre alle perifere, de nærmeste støtter op (eller giver i hvert fald udtryk for det).
Kan man - jeg - gøre noget? Køreskolen er jo tydeligvis ikke en hjælpende instans her - de har indstillet ham, selvom de ved alt om dårlige dage, at han ikke kan finde ud af det så snart vi er ovre frokost, at han ikke standser, osv. Jeg har ikke vedkommendes personnummer. Jeg forestiller mig ikke, at politiet vil sige yes mam, fordi jeg ringer og siger at på x dato vil der være en prøve under navnet y, og at vedkommende altså ikke bør bestå (og det skal de heller ikke, det ville jo kunne bruges som chikane).
Normalt blander jeg mig ikke i, om folk er kompetente til det, de gør. Men når vedkommende sidder i en jættetung dræbermaskine er det lidt noget andet.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/IAmAlwaysAlice at 2024-02-01 18:06:09+00:00.
IAmAlwaysAlice (OP) at 2024-02-02 07:48:06+00:00 ID:
kokp4eu1000 tak for alle svarene.
Jeg har brug for at understrege, at jeg ikke tænker, at dette er en kasse-ting, hvor jeg mener, at der foreligger disse diagnoser, derfor bør kørekort pr automatik frafalde. Slet ikke. Det er baseret på mit eget kendskab til ham. Og på, hvad han selv fortæller om sin kørsel og timer.
Men jeg synes dog heller ikke, at diagnoserne er irrelevante, derfor nævnte jeg dem.
Måden, de kommer til udtryk hos netop ham, gør det til et problem, og det står jeg ved, at jeg mener, men jeg understreger, at jeg kun taler om dette, specifikke tilfælde.
Jeg har muligvis også givet udtryk for, at jeg er meget perifer. Det er jeg, i den forstand at jeg ikke er familie, ven, bostøtte eller andet. Men vi er på samme arbejdsplads, og jeg har direkte interageren med vedkommende på en hver arbejdsdag. Og jeg ser, og ved, at der er massive problemer med det kognitive, meget langsom reaktionstid, at hvis en rutine ikke er daglig, men muligvis ugentlig, indlæres den ikke, og at han ikke er stand til at agere selvstændigt, men skal sættes i gang, ellers foretager han sig det samme i en loop. Og det er sådan set lige meget på arbejde, hvor opgaverne selvfølgelig er lagt derefter. Men alene i en bil, er det, i mine øjne, ikke okay.
Jeg vil også understrege, at det er et menneske, jeg holder meget af, og at jeg ikke ønsker, at han forårsager skade på hverken sig selv eller andre.
Til jer, der tænker, at det nok skal gå, og han muligvis bliver helt glimrende til det, så håber jeg det selvfølgelig. Jeg blander mig måske for meget. Men jeg vil ikke lide et knæk ved at tage fejl her. Bliver det en succes for ham, under jeg ham det helt bestemt.