this post was submitted on 02 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Uebeltank at 2024-02-02 05:24:00+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

MrStrange15 at 2024-02-02 09:48:17+00:00 ID: kokfwz2


Så hvis man pålægger alle mere tvang, så vil man per definition på mindre frihed. [...] Jeg kan ikke se hvordan jeg underlægges noget tvang af at vi har et politi?

Statens voldsmonopol handler implicit om, at du ikke må udøve vold (bortset fra selvforsvar) mod andre. Så allerede her har staten frataget dig den "frihed" til at udøve vold mod andre. Den fjerner simpelthen nogle af dine muligheder for at løse en konflikt. Det er tvang, fordi staten med sin overvældende magt stopper dig i at gøre hvad du vil. Hvis vi følger argumentet om, at hvis alle pålægges mere tvang så er der per definition mindre frihed, så stopper argumentet her, og vi må antage, at vi mangler frihed, fordi vi ikke kan udøve vold mod andre.

Men, samtidig ved vi jo også, at hvis vi fjernede statens voldsmonopol og deraf den tvang der kommer med det, så åbner vi op for, at jeg kan tvinges af alle andre til at gøre som de vil. I stedet for at være underlagt tvang fra en institution, som jeg har medbestemmelse i, så er jeg nu underlagt alle andre vilkårlige tvangshandlinger. Den situation, som jeg nu finder mig selv i, er en, hvor der er væsentligt mindre frihed i samfundet end da staten tvang alle til at løse deres konflikter fredeligt. Paradoksalt nok, så kan tvang derfor øge din frihed.

Så jo, staten og politiet underlægger dig en hel masse tvang og fjerner en del af din frihed. Men den tvang ender faktisk med at øge din frihed, fordi du har flere muligheder og ikke er underlagt vilkårlig tvang. Frihed er derfor ikke et simpelt plus og minus regnestykke med frihed og tvang på hver side, men derimod en kompleks formel, hvor tvang på nogle områder kan give enorme friheds-dividender.

Når vi lægger vores kapital sammen via skatten, så kan det fungere på samme måde som voldsmonopolet. "Skattetvangen" kan øge vores frihed ved at vores sammenlagte midler kan betale for muligheder, som individer ikke nødvendigvis ville have haft råd til. Det kan være alt fra operationer til uddannelse. Hvis vi for eksempel betalte 30 % skat, så ville jeg have flere penge, men jeg ville nok ikke kunne betale for en knæoperation og mine forældre ville ikke kunne have betalt for min uddannelse. Det er selvfølgelig tvang at få andre til at betale for dem, men resultatet er, at folk har flere betydningsfulde muligheder, og det er jo det frihed er.

Vi betaler ind til mange ting, som nogle af os får igen. Boligtilskud, er et eksempel. Tænkt at betale skat ind, for at staten kan give dig penge tilbage for at du kan få et sted at bo. Komplet hul i hovedet. [...] Jeg er sådan set helt enig i at betale skat, for at sikre en minimum levestandard i Danmark. Men, vi har mange steder hvor man kan give folk mere frihed, uden at pille ved den grundpille af vores system.

Og jeg er helt enig. Der er masser af steder, hvor vi kunne bruge vores penge mere effektivt, og deraf øge vores frihed.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

NiuxeR at 2024-02-02 09:58:57+00:00 ID: kokgqn7


Så allerede her har staten frataget dig den "frihed" til at udøve vold mod andre

Kan se vi har MEGET forskellige betydning af frihed. Din frihed kan ALDRIG gå ind over min frihed.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

MrStrange15 at 2024-02-02 10:08:21+00:00 ID: kokhh6a


Det tror jeg faktisk ikke vi har. Hvad jeg beskriver ovenstående er hvordan tvang beskytter dig mod min frihed. Pointen er netop, at for at beskytte din og min frihed, så bliver vi nødt til at indføre en vis mængde tvang og deraf grænser for hinandens frihed. Hvis dele af min frihed (frihed fra vilkårlig tvang) aldrig kunne trumfe dele af din frihed (frihed til at gøre som du vil), så har vi et paradoks. Én af de to friheder må give sig, for ellers vil vi alligevel være underlagt tvang.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

NiuxeR at 2024-02-02 10:11:24+00:00 ID: kokhpwu


Frihed for mig, er ikke at jeg kan banke én anden person. Og det bliver det aldrig. Så selvom vi ikke havde nogle love, ville det at skade eller fratage andres deres frihed, ikke give mig mere.

Så, jeg kan slet ikke følge din kommentar, da vi allerede i starten er uenige.

Derimod, at jeg skal betale ind til et system som giver mig penge tilbage hvis jeg ikke tjener nok til en bolig, er for mig at se, mangel på frihed. Da, det modsatte ville være at jeg ikke skulle betale ind før jeg kunne tage vare på mig selv.