OriginalGnomeHunter at 2024-02-01 21:21:36+00:00 ID: kokgkas

Jeg sad selv i samme situation for nogle år siden. Det var mit første job efter endt uddannelse. Jeg så på ingen måde frem til at møde op om morgenen. Men jeg bed bare tænderne sammen og ventede på at jeg havde været der "længe nok" til at jeg kunne tillade mig at sige op (det gav mening i mit hoved den gang). En del af mig tænkte også at, sådan er det nok bare på arbejdsmarkedet og at græsset ikke altid er grønnere på den anden side. Men nogle gange er det altså grønnere. MEGET grønnere. Det endte med at beslutningen blev taget for mig. Da virksomheden røg i noget økonomisk uføre blev jeg sparket ud som del af en fyringsrunde. Jeg har haft flere jobs siden da. Nogle har jeg været mere glad for end andre. Men ingen af dem lyser så klart igennem som "dårligste arbejdsplads nogensinde" som den første. Det jeg forsøger at sige er, hvis du hader dit arbejde så skal du ud af det så hurtigt som muligt. For det kan sagtens blive bedre. Det er stadig ikke hver dag jeg hopper ud af sengen og glæder mig til at komme ind på kontoret. Men hvis man absolut ingen glæde har ved sit arbejde, så skal man finde et andet. For det kan sagtens blive bedre.