this post was submitted on 01 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Godaften

Jeg er netop kommet hjem fra lidt småindkøb i Netto, hvor jeg igen måtte konstatere, at mine varer blev scannet fejlagtigt ind. De gik derfor ind til normalpris og ikke den tilbudspris der stod på skiltet. Dette sker som minimum, hver anden gang jeg er i Netto. Det resulterer altid I, at jeg efter at have konstateret fejlen, må bede den stakkels unge kassemedarbejder (som jeg iøvrigt aldrig kunne finde på at skælde ud/bebrejde) om at lave det om. Det skaber jo så ret hurtigt en lang kø, og er der mange menensker i butikken, undlader jeg som regel at sige noget, da det ofte er relativt beskedent beløb. Men det løber jo alligevel op, når det sker så ofte..

Jeg er nu begyndt at handle primært i Rema, og der er endnu ikke sket en eneste fejl her. Begynder efterhånden at konspirere om, at Netto gør det bevidst for at øge indtjeningen. Jeg er derfor nysgerrig på, om det kun er I den Netto jeg bruger, eller om det er noget andre der handler I Netto også oplever?

Mvh Tilbudsjægeren


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/ItsAllAJok3 at 2024-02-01 16:58:55+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

WasaV9 at 2024-02-01 19:55:40+00:00 ID: kohf9q6


For mig er det også klart værst i Netto. Stakkels kassemedarbejdere...

I min erfaring har det har noget at gøre med hvem der skifter tilbudsskiltene. Som regel er det unge mennesker, der har et fritidsjob, som ikke har nogen drøm om at gøre stor karriere inden for faget. Altså, bliver det ikke lige så grundigt, som hvis købmanden selv gjorde det - hans levebrød afhænger trods alt af, at kunderne er tilfredse. Derfor synes jeg også, at det er særligt uhensigtsmæssigt i de butikker, hvor tilbudsavisen skifter i weekenden, hvor butikschefen selv gerne vil holde fri.

Jeg arbejdede i Spar i en periode, og her var også stor forskel på, hvem der satte skiltene op, og hvor mange fejl der var. Os som gik op i vores arbejde, lavede stort set aldrig fejl, hvorimod dem som bare skulle tjene lidt lommepenge ved siden af SU'en, var skide ligeglade med resultatet. De skulle bare hjem så snart dørene var blevet låst. Vi skiftede heldigvis avis fredag aften, og der blev prioriteret på en måde, så der var høj bemanding den dag. Det var rart. Hvis det havde været en tilfældig lukkeansvarlig, der på en i forvejen travl dag, også skulle sætte 2 timer af til at skifte tilbudsskilte, så giver resultatet sig selv.

Det er nærmest aldrig en fejl i systemet. Priserne der bliver scannet i kassen, skal ikke ændres manuelt. De nye priser bliver sendt ud fra hovedkontoret, og automatisk kørt ind i kassen. Sådan var det i hvert fald hos os, og det håber jeg ærligt også at det er, alle andre steder. Her kan det så være, at man ekstraordinært har ændret en pris på en vare for at køre et tilbud videre el. lign. Og det kan somme tider konflikte med en tilbudspris. Igen, ikke en systemfejl, men en brugerfejl.

Grunden til at det ofte er i butikkens favør er ret logisk. Skiltene som skal sættes op er printet på forhånd, gjort klar osv. Altså, skal man nærmest tabe et skilt, for ikke at få det sat op. Omvendt, så er det meget nemmere at overse et skilt når man piller dem ned, og derved ender den lave pris med, at blive hængende ude i butikken. Der er måske også noget bias i forhold til, at man er bedre til at opfange når noget pludseligt er dyrere, end når noget er billigere.

Pro tip: Jeg får kvitteringen på appen "Storebox". Den kommer 5 sekunder efter jeg har svunget Dankortet. Så kan I både få kvitteringen, og undgå at spilde alt det papir.

Afslutningsvis vil jeg bare rigtig gerne appellere til, at vi snakker ordentligt til de ansatte. Det er ALDRIG deres skyld. Heller ikke selv om de er uengagerede i deres jobs. Det her er et råddent ledelsesproblem. Og særligt de unge under 18, som sidder i kassen. De stakler skal høre på alt fra klamme kommentarer til vredesudbrud over noget som ikke har noget med dem at gøre. Stakler.